Politikere langer ud efter hinanden i grundlovstaler

Grundloven har fødselsdag og politikerne myldrer ud i sommerlandet for at holde taler. De benytter sig mest af muligheden for at give hinanden en opsang. Grundloven fylder 50 år i sin nuværende udformning i dag, og selvom medierne har diskuteret grundlovsændringer i dagene op til fødselsdagen, er det ikke det, der optager dagens grundlovstalere. De bruger mere energi på at fremhæve egne fortrin og kritisere kollegerne på Christiansborg. Berlusconi-tilstande Lykketoft advarede mod at indføre Berlusconi-tilstande i radio og tv, efter borgerlige medlemmer af DR's bestyrelse har kritiseret dækningen af Irakkrigen. »Tankernes frihed og kanaladgang for andre holdninger end magthavernes er vitalt for folkestyret«, sagde Lykketoft. Derfor må anstændige borgerlige politikere stoppe deres partifællers felttog mod anderledes meninger og mod ordentlig samfundsdækning i tv, sagde den socialdemokratiske formand, han, da han talte ved Allerød i Nordsjælland. Se ud over næsetippen Også den konservative partiformand var ude med riven. Han kritiserede de politikere, der lytter mere efter modeluner og meningsmålinger end deres eget hjerte, sagde han, da han talte i Vallensbæk. Men det er forkert, tværtimod har politikerne pligt til at se ud over deres egen lille næsetip: »Vi har pligt til at tage hånd om hinanden og de kommende generationer«, sagde Bendt Bendtsen. Ingen ændringer på programmet I dagene op til grundlovsdag har debatten om en grundlovsændring været luftet. De Radikale og SF har markeret sig som fortaler for en grundslovændring, men de får kun nogen støtte i dagens lederartikler i morgenaviserne. Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er enige om, at Grundloven er god nok som den er, og at den manglende folkelige debat om grundloven viser, at der ikke er brug for en ny. Kun Politikens lederskribent mener, at Grundloven har brug for en alvorlig ansigtsløftning på 50 års dagen. Den er et tankegods fra Marshallhjælpen og den grå Ferguson-traktors epoke, der ikke dækker problemstillingerne i en tid, hvor Danmark er blevet multietnisk, multireligiøst og fast forankret i forpligtende internationalt samarbejde. Svært at ændre grundloven Det er uhyre svært at ændre Grundloven. Det kræver dels et flertal i Folketinget før og efter et folketingsvalg, dels flertal ved et folketingsvalg, og dette flertal skal udgøre mindst 40 procent af alle de stemmeberettigede. Derfor kræver det et meget stort fremmøde ved en folkeafstemning for at få et ja til en grundlovsændring. Da Grundloven sidst blev ændret i 1953, blev afstemningen kædet sammen med en afstemning om ændringer i tronfølgeloven, der gav delvis kvindelig arvefølge. Og dermed gjorde det muligt for den daværende Prinsesse Margrethe at efterfølge Frederik d. 9 og blive dronning.