Minehunde kan redde danske soldaters liv

Minehunden Canto fra det danske minerydningsfirma Danminar på øvelse i Danmark. - Foto: Camilla Stephan
Minehunden Canto fra det danske minerydningsfirma Danminar på øvelse i Danmark. - Foto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

Svensk, norsk, tysk og britisk forsvar har dem - minehunde - og de sender dem så vidt muligt med på alle internationale missioner, hvor der er minefare. Men i det danske forsvar satser man fortsat på manuel minerydning, hvor man med en spids metalstang prikker en sikker sti ind til soldater, der ligger sårede i et minefelt. Det på trods af, at det med denne metode kan tage op til ti gange så lang tid at komme ind til en såret soldat, der ligger langt inde i et minefelt. Og den ekstra tid kan ifølge Joakim Svensson, der er chef for det svenske forsvars hundesektion, koste liv. Tiden er vigtig »Tiden er jo en vigtig faktor, når man skal hente hårdt sårede ud af et minefelt«, siger Joakim Svensson og påpeger, at det afhængigt af terrænet kan tage op til fire-fem timer for et manuelt minerydningshold at komme ud til en såret soldat, der eksempelvis ligger 100 meter inde i et minefelt. »En minehund vil, afhængigt af terrænet og antallet af miner, kunne gøre det samme på omkring 20 minutter«, forklarer Joakim Svensson, der selv var i Bosnien, da en jeep med danske soldater kørte på to antipersonelminer. Ingen af soldaterne blev dræbt eller såret, men danskerne måtte overnatte i bilen, indtil svenskerne om morgenen kom til undsætning med en minehund, der i løbet af kort tid fandt en sikker vej ind til de uheldige danskere. Krav fra fagforening Derfor finder Steen Madsen, næstformand i danske soldaters fagforening, Centralforeningen af Stampersonel, det også meget betænkeligt, at det danske forsvar ikke har minehunde. »Hvis det kan redde liv, så skal vi da helt sikkert have minehunde«, siger Steen Madsen, der nu vil tage sagen op med de andre forsvarspersonelforeninger. Han påpeger, at adskillige danske soldater blev såret ved mineuheld, da Danmark havde fredsbevarende styrker i Eksjugoslavien. Samtidig har Danmark i øjeblikket styrker i både Irak og Afghanistan - begge lande, der har store mineproblemer, sidstnævnte menes endda at være det mest minerede land i hele verden. Hunde er effektive I Danish Demining Centre under forsvarets ingeniørkorps, der tager sig af minerydning på internationale operationer, kender man godt til minehundene, og man indrømmer, at hundene i visse situationer er mere effektive end manuel minesøgning. »Lige præcis i den situation, hvor du skal ud til en såret, så vil det formodentlig i de fleste situationer være hurtigere, men f.eks. ikke i et område med højt græs med snubletråde og andet i den stil. Men jeg må da sige ærligt, at hvis jeg havde fri adgang til ressourcekassen, så ville jeg da også gerne have en minehund«, siger Poul Nedergaard, der er chef for Danish Demining Centre. Han mener dog, at det allerbedste er at uddanne de danske soldater i bedst muligt at undgå minerne. 'Uheldig løsning' Også Forsvarskommandoen erkender, at minehunde nok kan redde sårede hurtigere ud af et minefelt end den manuelle metode: »Vi har prioriteret ressourcerne anderledes og har bl.a. satset på udvikling af de store mineplejle«, siger presseofficer Peter Abildgaard med henvisning til de store maskiner, der med store roterende kæder slår begravede miner til eksplosion. Men det er vel ikke en mineplejl, man sender ind til en såret soldat? »Nej, det vil være en uheldig løsning, men så kan man med stikkemetoden komme frem og tilbage, men når det er sagt, så skal det også siges, at forsvaret på ingen måde afviser nogen muligheder, så hvis det på et tidspunkt viser sig, at vovhunde er en god ide, så er vi også åbne for det«, siger Peter Abildgaard. Stor eksport af hunde Selv om det danske forsvar ikke satser på minehunde, er Danmark paradoksalt nok storleverandør af minehunde til andre landes forsvar og til flere nødhjælpsorganisationer. Firmaet Danminar, der drives af tidligere mineryddere fra det danske forsvar, samt flere tidligere politifolk fra politiets hundeafdeling, uddanner nemlig bombe- og minehunde, der udlejes til organisationer i hele verden, bare ikke til det danske forsvar. I Danmar står administrerende direktør Henrik Færch også uforstående over for det danske forsvars modvilje mod at bruge minehunde: »Vi står altid det danske forsvars rådighed, hvis det skulle være. Det behøver ikke være hos os, forsvaret evt. lejer minehunde. Jeg synes bare, at de danske soldater ville være meget bedre hjulpet, hvis man havde kapaciteten til rådighed«, siger Henrik Færch, der i forvejen har et tæt samarbejde med det svenske forsvar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her