Forældede regler om retshjælp

Da Folketinget i 1978 indførte moms på advokatsalærer, besluttede man samtidig at udvide det offentlige tilbud om retshjælp til at omfatte hjælp hos private advokater. Tanken var, at momsen ville gøre advokaternes ydelser dyrere, og at flere derfor burde have adgang til hjælp. Justitsministeren afsatte dengang et rammebeløb på 25 millioner kroner. Beløbet er stort set ikke steget siden. I 2001 kostede ordningen 26,4 millioner kroner. Hvis man tager højde for inflationen svarer det til, at tilskuddet til offentlig retshjælp hos advokater er reduceret til en tredjedel. Til sammenligning udgjorde indtægterne fra moms på advokatsalærer i 2002 1,1 milliarder kroner. Færre tjener for lidt En af grundene til, at ordningen ikke bliver benyttet, er, at stadig færre danskere lever op til indtægtsgrænsen for, hvornår de kan få hjælp. Mens to tredjedele af befolkningen faldt ind under ordningen i 1978, er det i dag kun hver tredje dansker, der ligger under den aktuelle grænse på 224.000 kr. om året, vurderer advokaternes brancheorganisation, Advokatsamfundet. Antallet af danskere, der kan modtage hjælpen, er således blevet halveret, siden ordningen blev indført. Det mærker de uafhængige retshjælper, der ikke stiller krav til de rådsøgendes indkomstforhold. Mange af de rådsøgende hos for eksempel Kritisk Retshjælp på Vesterbro er ikke fattige danskere, men almindelige mennesker, der har et problem, der ikke er dækket af deres forsikring, og som ikke har råd til at betale en advokat. Få kender ordningen Men selvom nogle er 'fattige nok' til at modtage retshjælp hos en advokat, ved mange danskere ikke, at de har muligheden. En Gallupundersøgelse foretaget for Advokatsamfundet i foråret 2002 viste, at kun fire ud af ti danskere ved, at de kan få retshjælp hos en advokat. Justitsministeriet gør ikke noget for at oplyse om ordningen, og advokaterne får så lidt for den støttede hjælp, at de nærmest taber penge på det. Derfor tilbyder mange advokater ikke hjælpen og har ikke nogen interesse i at reklamere for den. Ligesom indtægtsgrænsen for at modtage hjælp ikke er fulgt med tiden, halter advokaternes salærer i hjælpesagerne nemlig langt efter prisudviklingen. Salæret er ikke blevet reguleret siden 1993. »Ordningen udhules, fordi taksterne ikke bliver reguleret. Jeg tror ikke, der findes noget andet eksempel på et vederlag, der ikke er blevet reguleret i ti år«, siger generalsekretær i Advokatsamfundet, Henrik Rothe. For almindelig rådgivning modtager en advokat 800 kroner inklusive den rådsøgendes egenbetaling på 200 kroner. Det kan i praksis dække en halv til en hel times udgifter for de fleste advokater. Hvis der foreligger en tvist og for eksempel skal skrives et brev, kan advokatens salær stige til 2.630 kroner hvoraf den rådsøgende skal betale 1.115 kroner. For de penge kan man få cirka to en halv times arbejde, hvis advokaten giver lidt rabat. Små sager kan klares »Indenfor de rammer, kan man klare helt små tvister og måske udfærdige en ankeskrivelse. Blot at sætte sig ind i sagen, kan nemt tage tre kvarter til en time«, siger advokat Erik Høimark, der er en af de få advokater, der tilbyder offentligt støttet retshjælp. Retsplejerådet er opmærksomme på problemet og arbejder på et oplæg til en fornyelse af tilbuddet om retshjælp. »Vi vil gerne lave et system, hvor man kan få den helt elementære, indledende vejledning, og hvor det kommer til at spille en mindre rolle, hvad ens individuelle økonomiske forudsætninger er. Man kan blandt andet diskutere om det tilskud, man kan få til advokatretshjælp er for lille. Det er et af de problemer, der har været peget på«, siger præsident for Vestre Landsret og formand for Retsplejerådet Bjarne Christensen. Forslag fra EL Enhedslisten vil i denne uge stille en række forslag om udvidelse af retshjælpen til almindelige danskere. To af punkterne i Enhedslistens forslag er at hæve indtægtsgrænsen for at modtage retshjælp og at hæve salæret til advokater, der yder offentlig støttet retshjælp. SF har tidligere foreslået, at indtægtsgrænsen hæves og vil også støtte, at advokaternes salær i retshjælpssager eventuelt hæves. »Indtægtsgrænsen for at modtage hjælp bør hæves, og der er ingen tvivl om, at vi må ind og se på salærer. Det kan ikke nytte noget, at advokater kun er for de rige«, siger Anne Baastrup, retspolitisk ordfører for SF.