Frost som hjælp mod sterilitet

Unge kræftramte kvinder og piger, som risikerer at blive sterile ved behandlingen af deres sygdom, har fået nyt håb om alligevel at kunne blive gravide: Lægerne kan bortoperere den ene æggestok før kræftbehandlingen, fryse den ned, og siden - når kvinden er blevet rask - operere et stykke væv med funktionsdygtige æganlæg tilbage i kvinden. Endnu har metoden ikke medført en graviditet. Men en yngre dansk kvinde har som foreløbigt den eneste i verden fået sin menstruation stabilt tilbage, efter at hun har fået implanteret et stykke af sin egen æggestok. 100 æggestokke i fryseren Kvinden producerer æg, og på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet har man forsøgt at tage et æg ud og befrugte det ved IVF-metoden - populært kaldet reagensglasbefrugtning. »Det lykkedes ikke, desværre. Men vi er parate til at prøve igen, hvis kvinden selv ønsker det«, siger leder af Reproduktionsbilogisk Laboratorium på Rigshospitalet, professor Anne Grete Byskov. Laboratoriet har i dag næsten 100 æggestokke i fryseren og får seks-otte nye hver måned. Tilbuddet gives til unge kvinder i den fertile alder - i praksis op til 35-36 år - men også til piger, som endnu ikke er i puberteten. Kriteriet er, at de skal igennem en kræftbehandling med stor risiko for sterilitet, og at de har en god prognose for at blive raske af behandlingen. Stor interesse »Det drejer sig hovedsageligt om patienter med brystkræft, leukæmi eller lymfekræft, hvis den ikke har bredt sig, fordi det er de kræfttyper, der rammer de unge«, siger læge på Rigshospitalets fertilitetsklinik Kirsten Tryde Schmidt, der er i gang med en ph.d.-afhandling om metoden. Hun har ikke noget bud på, hvor mange patienter på årsbasis, den nye metode kan blive aktuel for. »Det er i praksis kræftlægerne, der udvælger de egnede patienter og henviser dem til os. Men interessen hos patienterne er stor«, siger Kirsten Tryde Schmidt. Anne Grete Byskov forklarer, at man kun fjerner den ene æggestok, fordi der kan være en chance for, at den anden ikke bliver helt ødelagt af den kemoterapi eller strålebehandling, som patienten skal igennem. Livrem og seler »Ved at lade den ene blive og nedfryse den anden, går vi med både livrem og seler«, som hun siger. Inden nedfrysningen skæres æggestokken i små stykker, hvilket bl.a. gør det muligt efter nedfrysningen at tage et lille stykke op og kontrollere, at processen er gået godt, og at der stadig er pæne æganlæg tilbage. »Vi skal selvfølgelig også være helt sikre på, at der ikke er kræftceller i den æggestok, vi fryser ned, så vi ikke risikerer at indoperere væv med kræft«, siger Anne Grete Byskov. Hun har sammen med seniorforsker Claus Yding Andersen kørt projektet som forsøg i to år, men i det seneste år har det haft status som egentlig behandlingstilbud. Anne Grete Byskov forventer, at man i løbet af foråret vil indoperere frosset æggestokvæv i endnu et par kvinder. Gravid igen Vævet sættes ind i den æggestok, kvinden har tilbage. Det sker først, når man er sikker på, at kvinden er helt rask efter sin kræftsygdom »Hvis det går godt, betyder det, at kvinden i princippet kan blive gravid på helt normal vis«, siger Kirsten Tryde Schmidt.