Terrordømt kan undgå udvisning efter fængsel

Lyt til artiklen

Retten i Aarhus lagde en udvisning for bestandig oven i de ni års fængsel, som blev straffen til den 29-årige somalier, der for godt et år siden angreb Muhammedtegneren Kurt Westergaard med en økse. Men det bliver næppe det endelige resultat for somalieren. Han har anket byrettens afgørelse til landsretten og vil frifindes, men selv om det ikke skulle lykkes for ham, så er det langtfra sikkert, at han kommer til at forlade Danmark efter udstået fængselsstraf. Han ender formentlig på tålt ophold i Danmark på grund af borgerkrigen i Somalia. Og det vil han være godt tilfreds med, for han sagde i retten torsdag, at han frygter at blive likvideret, hvis han bliver overladt til regeringstropperne i Somalia.

LÆS OGSÅ Westergaard: Ni år var minimum

Somalieren blev torsdag kendt skyldig i terrorisme for sit forsøg på manddrab på tegneren, og i går lagde nævningetinget i Aarhus sig midt mellem anklagemyndighedens krav om 12 års fængsel og forsvarets påstand om 6 år. Somalieren skal i fængsel 9 år, sagde retten i sin endelige dom.

Somalierens forsvarsadvokat, Niels Chr. Strauss, ankede straks:

»Lovens grundlag om terror er meget utydeligt, men vi mener ikke, det kan være terror at gå efter en enkeltperson, og derfor vil min klient frifindes for terrorisme«.

Det betyder, at Vestre Landsret skal se på sagen, formentlig lige før eller lige efter sommerferien. Kommer landsretten til samme resultat som byretten, har somalieren mulighed for at søge at få sagen for Højesteret som principsag. Niels Chr. Strauss vil ikke tage stilling til det spørgsmål før landsrettens afgørelse.

Men selv om somalieren ender med at få en lang fængselsstraf, og udvisningen fastholdes, så betyder forholdene i hans hjemland, at han næppe bliver sendt ud af Danmark.

Ingen udvises til Somalia for tiden

Det er Rigspolitiet, der sørger for, at udviste personer også forlader landet. Rejser de ikke selv, hjælper politiet til. Men det fremgår af Rigspolitiets praksis for ’tvangsmæssig udsendelse’, at der skal være en myndighed i modtagerlandet, som politiet kan lave en aftale med om aflevering af den udviste. Rigspolitiet skriver om Somalia:

»På grund af borgerkrig og mangel på en regering (myndighedspersoner) ... er det ikke ... muligt at gennemføre tvangsmæssige udsendelser til Somalia«.

Hvis somalieren kom fra et land, Rigspolitiet kunne lave aftaler med, så ville han efter normal praksis halvt inde i sin afsoning af fængselsstraffen blive sendt hjem, uanset om han ville det eller ej.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her