En dag varsler en dump lyd på dørmåtten, at voksenlivet for alvor er gået i gang for den dengang 18-årige Camila Rasmussen-Loguercio. Hun får et brev om, at hun opholder sig ulovligt i Danmark, og at hun snarest muligt bør søge om opholdstilladelse. »Det første, jeg gjorde, var at ringe til min mor og sige: Hvad sker der? Hun var helt chokeret. Det er det eneste tidspunkt, jeg nogensinde har følt, at okay, jeg er ikke dansk. Jeg hører ikke til«, fortæller Camila Rasmussen-Loguercio på et københavnsk, der ville være en Erik Clausen-film værdig. ’Mila’ har gået i folkeskolen på Hanssted Skole i Valby og Matthæusgades Skole på Vesterbro og var som 18-årig i gang med at uddanne sig til frisør. I dag er den knap 24-årige kvinde udlært og arbejder fast i den selv samme salon, hvor hun stod i lære. Hun har stadig ikke et dansk pas. »Selv om jeg er dansk, føler jeg, at jeg ikke må være en del af det«, siger hun. Afslag på grund af joint Camila Rasmussen-Loguercio er født i Danmark af en chilensk mor, der flygtede til Danmark fra Pinochets diktatur i halvfjerdserne. Faderen er dansk og kilden til navnet Rasmussen, men forældrene gik fra hinanden før Milas ankomst på Hvidovre Hospital. Derfor fik moderen fuld forældremyndighed, og datteren endte uden officiel nationalitet. Som statsløs. Statsløse født i Danmark har særlige rettigheder til statsborgerskab, men det mærkede Mila ikke noget til. Hun fik i første omgang afslag på grund af en joint, hun blev taget med, da hun var 15-16 år. Episoden optræder ikke på hendes officielle – rene – straffeattest. Men da det er noteret i politiets journaler, måtte hun vente og søge igen fem år senere, lød beskeden. »Det er også o.k.; det accepterede jeg fuldt ud, selvfølgelig skal de reagere på sådan noget. Så jeg ventede fem år. Men imens blev reglerne skærpet«.
Nægtede at gå op til prøve
Da Camila Rasmussen-Loguercio søgte igen, fik hun at vide, at hun skulle op til indfødsretsprøven. Men hun nægter at sætte sig til eksamensbordet i et lokale sammen med »alle mulige, der kommer udefra«, forklarer hun.
»Jeg kunne selvfølgelig godt gå op til den prøve, men jeg synes, det er noget svineri. Politikken skærer alle over én kam i stedet for at se på det enkelte menneske, ens relationer og uddannelse – skylder man nogle penge, er man afhængig af det offentlige. Alt det der«.
Til sidst gav hun op og bad i stedet om det chilenske sorte pas, så hun ikke som statsløs skulle bakse med rejsedokumenter, hver gang hun skulle forlade landet.
Og det sorte pas, det kunne hun godt få.
Birthe Rønn giver håb
En gråkold fredag i februar bliver Mila mødt af en håbefuld kollega i Klippestuen på Frederiksberg.
Sagen om de statsløse har rullet i medierne siden efteråret, og denne dag lover Birthe Rønn Hornbech (V) på forsiden af Politiken, at alle, der er blevet fejlbehandlet, vil modtage et brev med tilbud om at søge om statsborgerskab igen. Kollegaen har tre venner med palæstinensisk baggrund, som nu kan få dansk pas, fortæller han. Det samme må gælde Mila.
LÆS ARTIKLENBirthe Rønn: Nu giver vi alle sammen dansk pas »Jeg ringede til dem præcis klokken 10, for der ville sikkert være herrelang kø, tænkte jeg. Men jeg kom faktisk igennem med det samme. Så sagde jeg: Jeg er også en af dem!«. »Så spurgte hun mig, er du statsløs? Jeg sagde nej, men jeg har været statsløs, og jeg er født i Danmark. Jeg blev kun chilensk statsborger, fordi jeg ikke kunne blive dansk statsborger«. Desværre, så skulle hun stadig op til indfødsretsprøven, lød beskeden. »Efter det tænkte jeg faktisk, at jeg ville gå op til den prøve, men min stedfar har sagt, at nej, nu kører vi lige sagen igennem igen. Men jeg tror ikke, der er andre udveje, faktisk«. Det sorte pas blokerer for det rødebedefarvede
