En 15-årig dreng tæver en mand halvt fordærvet og stjæler hans pung.
Kort efter fanger politiet knægten, der kommer for retten. I stedet for fængsel lyder dommen ungdomssanktion – et toårigt behandlingsforløb, der skal få den unge purk på rette spor, så han ikke bryder loven igen. Men ungdomssanktionen har ikke haft den ønskede effekt, viser en ny rapport fra Justitsministeriet. Fra 1. juli 2001 til 31. august 2006 blev 416 unge idømt ungdomssanktion, og på trods af behandlingen har otte ud af ti begået kriminalitet igen. »Det er meget uheldigt, for det er helt centralt at få de unge ud af kriminaliteten«, siger Eva Smith, formand for Det Kriminalpræventive Råd. Loven blev lanceret i 2001 Ungdomssanktionen har altså ikke haft den store effekt, som daværende justitsminister Frank Jensen (S) lovede, da han lancerede tiltaget i 2001: »Med den nye sanktion får vi dem hurtigt ind i et meget længere forløb på to år, hvor vi virkelig kan få vendt den negative udvikling«, sagde han, og et bredt flertal i Folketinget bakkede op. Ideen blev født i en tid, hvor aviserne skrev om grov kriminalitet – som da syv Århusdrenge voldtog en 14-årig pige i en skurvogn, og om hvordan ingenting virkede over for de unge, der gav systemet fingeren og begik ny kriminalitet. Der mangler kontinuitet i forløbet Ungdomssanktionen blev svaret, der skulle få de 15-17-årige tilbage på dydens smalle sti. Indtil videre har det været uden held. »Der har manglet kontinuitet i de unges toårige forløb. At nogen følger med i, at der en åben institution klar, når den unge er klar til det. Og når han er klar til at komme ud i det almindelige liv, så er kommunen opmærksom på ham og har tilbud klar til ham«, siger Eva Smith. Hun påpeger, at der har manglet en fast person til at følge den unge gennem hele forløbet. Det øger risikoen for, at den unge falder tilbage i den kriminelle løbebane, mener hun. Mangelfulde handleplaner for de unge De sikrede institutioner oplever de ofte, at kommunerne ikke er gode nok til at lave handleplaner for de unge kriminelle: »Enten er handleplanerne der ikke, eller også er de meget lidt konkrete. Det er ikke holdbart, for det er svært at vide, hvordan vi effektivt kan sætte ind med hjælp, når der ikke er taget stilling til, hvad problemet er«, siger Eva Hallgren, forstander for den sikrede institution Koglen i Midtjylland. I 2007 lavede de sikrede institutioner en opgørelse, der viste, at kun hver ottende unge kriminelle havde en plan for fremtiden, da de flyttede ind. I kommunerne er de godt klar over, at det har haltet med handleplanerne. »Det er selvfølgelig kommunernes ansvar at få lavet de her handleplaner, og der er også kommet mere og mere fokus på det«, siger Ane Kristine Christensen, konsulent i Kommunernes Landsforenings (KL) Børne- og Kulturkontor. Vedtaget en række initiativer siden 2006 Justitsministeriets rapport om ungdomssanktionen bygger på tal indtil sommeren 2006.
