Rungende 'nej' til brugerbetaling på sundhed

Forslagene om brugerbetaling på sundhed og hjemmehjælp bliver skudt ned af regeringen - næsten inden de kom op at flyve. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ofrede ikke mange sekunder på forslagene. »De er helt ude«, konstaterede han kort og slog fast, at regeringen føler sig helt frit stillet til at plukke i kommissionens forslag. 'Ikke aktuelt' Også sundhedsordføreren fra den konservative regeringspartner, Helle Sjelle, vender tommelfingeren nedad. »Det er slet ikke aktuelt at diskutere brugerbetaling på sundhed. Vi afviser det fuldstændigt«, siger hun. Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti melder også fra. »Brugerbetaling på sundhed og hjemmehjælp - nixen bixen. Det er helt uhørt«, siger Pia Kjærsgaard.. Loft over betaling Velfærdskommissionens forslag om brugerbetaling på sundhed ville indebære betaling på alt fra besøg hos den praktiserende læge til sygehusindlæggelse. Fra 20 kr. for en telefonkonsultation til 150 kr. for et besøg på skadestuen. Kommissionen foreslår dog et loft over brugerbetalingen, så man højst kan komme til at betale én procent af sin indkomst om året. Set over et helt liv ville de fattigste i snit komme til at betale 1.000 kr. om året og de rigeste 1.400 kr. Forslaget ville skæppe 3,4 mia. kr. i kassen og ville samtidig betyde besparelser for 1,3 mia. kr., fordi det forventes at være 'adfærdsregulerende' - det vil sige at få folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de går til lægen. Kommissionens forslag om brugerbetaling på hjemmehjælp omfatter kun hjælp til de praktiske opgaver, ikke til personlig pleje. Første time skal koste Alle, der modtager praktisk hjemmehjælp, bør betale den første times hjælp hver måned, lyder forslaget. Det drejer sig om over 180.000 danskere, langt de fleste ældre over 67 år. Ligger indkomsten over 115.100 kr., trappes brugerbetalingen op til et loft, der siger, at man selv højst skal betale for fem timers hjælp om måneden. Gennemsnittet for en times hjemmehjælp i de danske kommuner ligger i øjeblikket omkring 250 kr. Det betyder, at man ifølge forslaget kan komme til at betale op til 15.000 kr. om året for praktisk hjemmehjælp. Den politiske modstand mod forslagene støttes ikke overraskende af Ældre Sagen og patientforeningerne. »Det vil virke som en skat på sygdom og svækkelse«, siger specialkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo. En urimelig byrde Formand for Diabetesforeningen, der også repræsenterer Patientforum - en paraplyorganisation for omkring 70 patientforeninger - overlæge Allan Flyvbjerg kalder forslaget en urimelig byrde at lægge på mennesker, der med en kronisk sygdom i forvejen har meget store udgifter på grund af deres sygdom. »Jeg kan godt forstå, at man kan ønske at begrænse det, jeg kalder 'lægeshopping' - når forældre render til læge i tide og utide med lille Peter. Men kronikere kan ikke undgå at gå til lægen. Brugerbetaling ville være at lægge yderligere tre kampesten i rygsækken på dem«, siger Allan Flyvbjerg.