Alle nyfødte færinger bør i fremtiden få foretaget en ekstra blodprøveundersøgelse, hvis det skal lykkes at stoppe en helt speciel, dødelig sygdom med navnet 'Færøsk syge'. Samtidig bør også voksne færøske par, der ønsker at få børn sammen, lade sig undersøge. Sygdommen, der kun kendes på Færøerne, medfører i dag , at færøske forældrepar ender i den ulykkelige situation at få børn med så alvorlige lidelser, at børnene i gennemsnit højst bliver ni år.
Forskerne er netop nu kommet frem til, at sygdommen skyldes en genmutation tilbage i 1600-tallet. Helt op til hver 20’ende færing i dag bærer af sygdommen.



























