Ingen danskere er blevet adlet siden 1919 – bortset fra medlemmer af kongehuset. Alligevel er den danske adel vokset markant de sidste par år, og antallet af grever og baroner vil stige yderligere. Det er der ifølge historiker og forsker ved Syddansk Universitet Lars Bisgaard en god grund til. »Mange tror, at det kun var fattige husmænd, der drog til USA, Sydamerika og Australien fra midten af 1850’erne. Men faktum er, at også en del adelige udvandrede«. Adelskabet gik i glemmebogen Lars Bisgaard og hans hold har brugt de sidste par år på at finde efterkommerne af emigrerede adelsfolk, for mange af dem bærer stadig danske titler. Det store detektivarbejde er langtfra slut, og der går fortsat ukendte danske adelsmænd rundt i blandt andet flere sydamerikanske lande.
»I den såkaldt Nye Verden betød et dansk adelskab ingenting. Man kunne måske ligefrem blive latterliggjort, hvis man kaldte sig greve eller baron, så adelskabet gik lige så stille i glemmebogen«, fortæller Lars Bisgaard. Oprettede en Facebook-profil Hans lille hold af studentermedhjælpere har derfor taget nye redskaber i brug og oprettede forrige år en Facebook-profil for danske adelige i udlandet. Det gav omgående henvendelser. »Vi hørte bl.a. fra familien Hedemann i staterne Baltimore og Texas og fra familien Knuth-Conradsborg, en gren af den kendte grevefamilie fra Knuthenborg, der bor i Canada. Det var fantastisk«, fortæller Lars Bisgaard. Der findes flere adelige ude i verden Det er Dansk Adelsforening, der lønner Lars Bisgaard og hans redaktion for at opdatere navne til Danmarks Adels Aarbog.
