De var tusindvis af år om at blive dannet og findes ikke andre steder i verden. Men de kan blive knust på et øjeblik af et trawl eller andre fiskeredskaber. Derfor opfordrer eksperter og miljøfolk regeringen til hurtigst muligt til at forbyde fiskeri og andre risikable aktiviteter i de områder i Kattegat og Skagerrak, der rummer de såkaldte boblerev. »Det er et unikt og virkelig sårbart økosystem, som vi slet ikke passer godt nok på«, fastslår Karsten Dahl, seniorrådgiver hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Han har selv set afbrækkede stykker i EU-naturområder, hvor boblerev ellers skulle være strengt beskyttet. Beskyttelsen af EU's Natura 2000-områder er i høring indtil i dag. I den forbindelse har DTU Aqua i et notat til Fiskeridirektoratet beskrevet, hvad fiskeri kan have af negative effekter på boblerev: Det værste er trawl eller andre bundslæbende redskaber, der kan vælte hele revstrukturer, rive stykker af eller skade den specielle flora og fauna, som lever på boblerevene. Men også garn, tejner eller ruser kan gøre skade. De kan ifølge DTU Aqua »hægte sig fast i boblerev og efterfølgende løsrive, knække eller vælte konkrete boblerev strukturer«. Paddehatte på fire meter Faktisk blev revene oprindelig netop opdaget ved, at fiskerne i Kattegat for en snes år siden begyndte at få stykker af dem i deres net. »Det var først der, at det stod klart, at Danmark stod med en type koralrev, der ikke fandtes andre steder på kloden«, siger Mette Blæsbjerg, fiskerimedarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Boblerevene dannes af små bobler af metangas, som siver op fra gamle gasaflejringer og i en kemisk reaktion med sandkorn og småsten danner kalksandsten på selve havbunden. Når resten af havbunden så efterhånden eroderer væk, står boblerevene tilbage. »De kan have de mest fantastiske former. Nogle ligner tre-fire meter høje paddehatte, andre er store blokke på mange kvadratmeter med huler og sprækker igennem«, fortæller Karsten Dahl, DMU. Og så rummer de fisk, taskekrabber, søstjerner, søanemoner og anden farvestrålende biodiversitet, som man ikke ser på den relativt lave vanddybde herhjemme. Normalt skal man til lodrette klippesider i svenske eller norske farvande for at finde noget lignende. Pas på med ankeret De boblerev, man kender til, er inkluderet i Danmarks del af EU's Natura 2000-beskyttelsesnetværk. Men på trods af gentagne advarsler fra biologer og jurister er det stadig tilladt at fiske i områderne. Fiskerne har nemlig argumenteret med, at de nogenlunde ved, hvor revene er, og jo ikke ønsker at få deres garn ødelagt. Men ifølge EU's Natura 2000-direktiver skal tvivlen komme miljøet - og ikke fiskerne - til gode. »I beskyttede havområder bør fiskeri slet ikke være tilladt, så naturen og dyrene kan få nok plads«, siger Hanne Lyng Winther, kampagneleder i Greenpeace. »Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at løbe denne risiko. Et forbud er det eneste, der beskytter revene tilstrækkeligt«, mener Mette Blæsbjerg fra Verdensnaturfonden. Karsten Dahl fra DMU er helt enig. Han ser også gerne afmærkning med bøjer af de mest sårbare områder, så sportsdykkere og private lystsejlere kan undgå at kaste ankeret ned og knuse boblerev. Minister: Forbud på vej Fødevareminister Henrik Høegh (V) erkender, at boblerevene har været for dårligt beskyttede. »Det er meget lidt fiskeri, der stadig foregår i områderne, men de naturmæssige værdier er så store, at vi bliver nødt til at lave forbud og bufferzoner for at være helt sikre«, siger Henrik Høegh. Fiskeridirektoratet er ved at kortlægge boblerevenes helt nøjagtige positioner og skal så i gang med at lave aftaler med svenske og tyske fiskeriorganisationer for at være sikre på, at de også vil respektere et fiskeriforbud. Det er endnu ikke afklaret, hvor restriktive reglerne skal være, men der vil i hvert fald blive forbud mod trawl og andre bundslæbende redskaber, oplyser fødevareministeren.