Ledere: Kvinder står i vejen for sig selv

Kvinder har 'indre barrierer', der afholder dem fra at blive topledere. Det er forhindringer som frygt for ikke at slå til, dårlig samvittighed over for familien og perfektionisme, der stopper kvinderne. Sådan ser det store danske flertal af ledere, både mænd og kvinder, virkeligheden på toppen af jobhierarkierne i Danmark. Det viser de foreløbige resultater af et nyt, stort projekt, hvor 120 offentlige og private ledere over de næste to år skal kortlægge forskellene på mænd og kvinders ledelsesstil. Til sammenligning nævner ingen af deltagerne i projektet, at mænd skulle have lignende indre barrierer for at blive chefer. Resultaterne bygger på indgående interview med lederne, der er blevet rekrutteret parvis til undersøgelsen, så hver organisation eller virksomhed har stillet med en mandlig og en kvindelig leder. Målet er blandt andet at udvikle fremgangsmåder, der kan bruges på tværs af organisationerne. »Vi har et ønske om at levere dybe tallerkener fra den ene ledergruppe til den anden«, siger Mia Søiberg, direktør i konsulentfirmaet GoProces, der står bag projektet. Det er døbt 'Trampolin' og er støttet med godt fire millioner fra EU's Socialfond. Paradokser Undersøgelsen viser mange paradokser og skævheder. For eksempel vurderer langt størstedelen af deltagerne, at mænd og kvinder har lige muligheder for at blive ledere. Men samtidig har kun 2 af de 120 deltagende virksomheder flest mænd i topledelsen - begge offentlige. En anden selvmodsigelse er, at hver femte deltager vender sig bort fra, at kvindelige ledere skal tillægge sig en hård og 'maskulin' ledelsesstil. Det virker utroværdigt, er argumentationen. På den anden side mener endnu flere, at kvindelige chefer er for usikre og 'bløde' i deres ledelsesstil. Men generelt har deltagerne utroligt svært ved at sætte fingeren på, hvad 'kvindelig' og 'mandlig' ledelse er for størrelser. »Det nye er, om vi ikke diskuterer kvaliteten, altså om kvinder er dårligere ledere. Vi diskuterer i stedet de forskellige metoder. Det store paradoks er, at kvinder og mænd fortæller, at kønnene formentlig leder meget ens - men at der er en forskel. Det kan bare ikke sige, hvad den præcis består i«, siger Mia Søiberg. Et andet af undersøgelsens aspekter er at efterprøve myter om mænd og kvinder. En undersøgelse foretaget af Ledernes Hovedorganisation i foråret 2003 konkluderede for eksempel, at det er en myte, at mandlige ledere til lederposter foretrækker kandidater, der ligner dem selv - den såkaldte Rip-Rap-Rup-effekt. Mandlige og kvindelige ledere viste i undersøgelsen samme fordeling, når de ansætter: To mænd per én kvinde. Men deltagerne i 'Trampolin' er ikke så sikre: Omkring hver tredje leder kan nikke genkendende til effekten. Og effekten forstærkes, jo højere man kommer op i hierarkiet. Lige fordeling Deltagerne på projektet kommer både fra kæmper som Nykredit, TDC og Coop samt en række mindre private virksomheder, mens det offentlige er repræsenteret ved blandt andet flere ministerier og Rigspolitiet. »Normalt er der en skæv deltagerfrekvens i sådan nogle projekter. Det er meget kvinder, der taler om det. Her er en chance for at se, at det både handler om mænd og kvinder«, siger vicedirektør Birgitte Bruun, Nykredit. Makkerparrene skal sammen forholde sig til de myter og forventninger, der ligger internt i organisationen. Og det er ikke bare i 'Trampolin'-projektet, at blandingen af kønnene er en fordel. »Det er utrolig rart, at mange kompetente mænd siger, at det øger deres arbejdsglæde at arbejde sammen med kvinder«, siger Mia Søiberg.