De tror det ikke selv, men det er sikkert og vist.
Gymnasielærere og ingeniører tilhører overklassen i Danmark. En gymnasielærer, der har rundet de 50 år, hører typisk til de ti procent mest velstillede i samfundet. Og både skolelærere og politibetjente hører til de 20 procent rigeste danskere. Tror de tilhører midten i samfundet For de fleste af dem kommer dette imidlertid som en overraskelse. Danskerne undervurderer nemlig i massiv grad, hvor velstillede de selv er i forhold til andre lønmodtagere. Det viser en meningsmåling, Megafon har foretaget for Politiken og TV 2 på arbejdernes internationale kampdag. Særligt de rigeste danskere tror selv, at de tilhører midten af samfundet. Blandt de 30 procent danskere, der har de højste indkomster, tror kun en tredjedel af dem, at de rent faktisk tilhører denne gruppe. »Det er et meget markant resultat. Det afspejler en udbredt fornemmelse af, at græsset er grønnere på den anden side. Men det er det jo altså ikke«, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank. Klumpspil på midtbanen Blandt de absolut rigeste er uvidenheden om egen velstand allermest udbredt. Til gengæld er der trængsel på velstandens midtbane. 21 procent af danskerne – eller omkring hver femte – tror, at de tilhører de ti procent, hvis indtægt ligger lige i midten af samfundet. Men stiller man alle danskere op i lang række efter indkomst, tjener hun, der står præcis i midten, 220.000 kroner om året. Og det svarer nogenlunde til, hvad en kassedame i et supermarked tjener. Mange på overførselsindkomst I et land, hvor mindre end halvdelen af befolkningen har et arbejde, og 25 procent af alle folk i den arbejdsdygtige alder er på overførselsindkomst, udgøres de nedre trin på indkomststigen hovedsagelig af førtidspensionister, studerende og lignende. Alene det at have et arbejde udløser automatisk en placering relativt højt i indkomstpyramiden. »Folk, der får 25.000 kr. udbetalt om måneden, føler sig ikke meget rige – selv om de relativt set er det. De fleste har en fornemmelse af, at for at være rig skal man have to store biler, egen yacht og hus i Spanien. Men den slags rige er der rigtig, rigtig få af i Danmark«, siger Las Olsen. Uvillighed til at tale om penge De urealistiske forestillinger om vores egne indtægter skyldes også vores uvillighed til at tale om penge, løn og indkomst, mener Pernille Tanggaard Andersen, lektor i sociologi ved Syddansk Universitet. »Vi danskere gør os en masse falske forestillinger om, hvad andre tjener, fordi vi helst ikke taler om, hvad vi selv får i løn. Vi er meget præget af, at vi ikke vil have konflikter på arbejdspladsen, så vi taler ikke om, at nogle er bedre end andre. Det gør løn meget tabubelagt og hemmeligt«, siger hun. En stor misundelsesfaktor Ifølge både politikere og eksperter gør folks fejlopfattelse af egen velstand politikernes opgave mere vanskelig. »Hvis mange opfatter sig selv, som om de ligger i midten i samfundet, så kan der være en stor misundelsesfaktor. Folk vil derfor være mere tilbøjelige til at gå ind for højere marginalbeskatning, fordi de tror, at der er mange, der tjener mere end dem selv«, siger Jørgen Stamhus, lektor ved Aalborg Universitet. Ifølge tidligere skatteminister Kristian Jensen (V) viser undersøgelsen, at det er blevet odiøst at være velhavende. »Man vil helst ikke selv regnes som rig, derfor undervurderer vi vores egen velstand«, siger han og tilføjer, at det i høj grad bliver brugt politisk: »Når nogle politikere siger, at de mest velstående skal betale, giver det opbakning – for folk tror ikke, det er dem selv«.
