Trods mange års arbejde for at komme mobning til livs formår lærere og skoleledere stadig ikke at gribe effektivt ind, når elever udstødes af andre. Skolernes handleplaner mod mobning er ofte enten tilfældigt udført eller består mest af sanktioner over for mobberne og hjælp til det enkelte offer. Og så længe man ikke får lært hele klassen, hvad tolerance er, virker indsatsen reelt ikke. Det konkluderer forskerne bag Danmarks hidtil største forskningsprojekt om mobning, exBus, som offentliggør sine første delresultater på torsdag. Børn får psykiske ar resten af livet »Vi kommer ikke mobningen til livs ved at pille tre elever ud af en mobbekultur og hjælpe dem til at fungere bedre sammen. Når du putter dem tilbage i gruppen, kan mobningen bare opstå igen i andre former eller blandt andre elever«, siger jurist og mobbeforsker i exBus, Helle Rabøl. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har længe haft fokus på problemet, som giver børn psykiske ar for resten af livet. For to måneder siden blev det lovpligtigt for skolerne at have en nedskrevet mobbepolitik.
LÆS ARTIKEL Kampagner har ikke stoppet mobning
Men 85 procent af skolerne havde det allerede. Problemet er bare, at det ikke virker, siger Helle Rabøl: »Skolernes handleplaner bygger på den dominerende forståelse af mobning, at nogle børn er onde og aggressive mennesker, mens andre er svage ofre«. Mægling og straf af de skyldige Og dermed forsømmer skolerne at gøre noget ved det dårlige miljø, som fører til mobning. Skolernes løsning bliver i stedet at mægle mellem enkelte elever og at straffe ’de skyldige’. I undersøgelsen nævnes som eksempel to piger, der fik forbud mod at være sammen efter at have rundsendt nøgenbilleder af en skolekammerat til andre. Og en lærergruppe, der sender ’mobberne’ ind at sidde i en klasse med ældre elever, hvis de har været ubehagelige over for nogen. Den slags metoder er der ikke noget galt med, mener undervisningsminister Bertel Haarder. »Jeg er enig i, at der også skal en forebyggende indsats til. Men i nogle situationer kan det altså være nødvendigt at gøre noget hurtigt og konkret. Også for at give ofrene oprejsning«, siger han. Haarder efterlyser løsningsforslag Ministeren efterspørger et ekstra kapitel fra forskerne om, hvad skolerne skal gøre i stedet. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, genkender ikke billedet af skolernes straffesystemer, men vil gerne have mere fokus på at »skabe trivsel i klasserne«. Undersøgelsen peger også på, at mobbehandlingsplanerne for nogle skoler mest tjener som undskyldning – for så har de gjort noget. Har lærerne taget opgaven alvorligt nok? »Jeg er i hvert fald helt sikker på, at skolerne er stærkt optagede af ikke at acceptere mobning. Måske er det allervigtigste, at så mange har lavet en antimobbeplan, for det har gjort os bevidst om problemet«, siger Anders Bondo Christensen.
