Den jyske by Givskud forbindes mest med sin løvepark, men i dag vil et andet eksotisk indslag stjæle billedet: For første gang i mere end 30 år vil man foretage en egentlig olieboring på dansk landjord. Og Givskud er langtfra det eneste sted med potentiale for et nyt energieventyr. Også mange andre steder i Danmark er der chancer for at finde ret store olie- og gaslommer. »Vi taler absolut om mængder, der er kommercielt interessante – og som snildt kan dække de ret store omkostninger til undersøgelser og boringer«, siger direktør Peter Helmer Steen fra den statslige Nordsøfond, der betaler 20 procent af udgifterne til boringerne.
LÆS ARTIKEL Politisk rivegilde om Nordsøolien
I Givskud er det amerikanske GMT Exploration fra Denver, Colorado, der er operatør og betaler de resterende 80 procent.
GMT får kun en tredjedel af indtægterne – staten tager to tredjedele – men selskabet mente alligevel, at det var værd at afsætte mindst 40 millioner kroner til eftersøgningen.
10 millioner mere er budgettet for polske PGNiG på undersøgelser og senere boringer ved Bovrup i Sønderjylland. Polakkerne har meldt ud, at der i bedste fald kan ligge 2,2 millioner ton olie under de sønderjyske marker – nok til at indbringe mere end 5 milliarder kroner, selv med en forsigtigt sat oliepris.
Årsagen til optimismen er, at der er fundet olie og gas i huller i kalken på nord- og sydsiden af et tidligere koralrev i både Holland, Tyskland og Polen. Dette koralrev fortsætter op i Østersøen og drejer så ind i det sydlige Danmark.
Nye tider for gammelt område
Koralrevet var også omdrejningspunktet for mange af de første olieboringer i Danmark. Dansk-amerikanske F.F. Rawlin fik i 1935 eneret på udnyttelsen af Danmarks undergrund af statsminister Stauning. Koncessionen overgik til Gulf Oil og siden til Esso, men alle tre parter stødte kun på såkaldt tørre boringer, og jagten blev helt opgivet i 1959.
Da A.P. Møller i 1963 fandt olie i Nordsøen, forduftede interessen for olieforekomster på land – selv om der er boret enkelte gange siden: efter olie og gas i Løgumkloster i 1980 og efter gas i nordsjællandske Karlebo i 2006.
Begge gange konkluderede man, at der måske nok var gas, men at det ikke kunne betale sig at hente det op.
»Men i dag stiller sagen sig helt anderledes. Olieprisen er jo oppe over 100 dollar per tønde, og teknologien er blevet langt mere sofistikeret«, forklarer Peter Helmer Steen fra Nordsøfonden.
For eksempel skulle man før i tiden hente borekerner op og analysere dem for at få et fingerpeg om, hvor olien eller gassen lå. Nu kan man i selve borestrengen indbygge instrumenter, som blandt andet måler elektrisk modstand, så man ved hjælp af computerberegninger kan vurdere mere præcist, hvor råstofferne er.
Hertil kommer, at de danske reserver af Nordsøolie og -gas svinder kraftigt i de kommende år, og det hul i statskassen vil regeringen meget gerne have mindsket.
Miljøorganisation betænkelig
Miljøorganisationerne er ikke begejstrede for udsigterne til et olieeventyr på land. Klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace påpeger, at verden reelt kun kan bruge omkring en fjerdedel af sine kendte olie- og gasreserver, hvis man skal følge FN’s Klimapanels anbefaling om at holde den globale opvarmning under to grader.
»Det burde ud fra en rimelighedsbetragtning være fattige og ikke rige lande, der skulle hive denne mindre del af olie- og gasreserverne op. Og hvis Danmark endelig skulle have ret til at hente noget op, skulle det være fra de kendte reserver i Nordsøen. Så i stedet for at lede helt nye steder burde man hellere brug tid og ressourcer på at udvikle teknologier til den vedvarende energi, som skal overtage efter oliesamfundet«.
Han medgiver, at det er endnu værre at bore efter olie i for eksempel den sårbare arktiske natur ved Grønland.
»Men det, at der findes steder, man skal holde sig endnu længere væk fra, betyder ikke, at man skal bore her«.
