Lyt til artiklen
Mange barnløse par har ikke plads i husholdningsbudgettet til at betale 15.000 kroner for et forsøg med kunstig befrugtning. En opgørelse over antallet af fertilitetsbehandlinger i årets første kvartal tyder på, at den nye brugerbetaling får mange til at opgive eller udskyde drømmen om at blive forældre. De ni offentlige hospitaler, der tilbyder hjælp til barnløse danskere, har samlet oplevet en nedgang på en femtedel i forhold til samme periode sidste år.
LÆS ARTIKEL Barnløse demonstrerede mod nedskæringer
Tallene giver det første fingerpeg om, hvilke konsekvenser det vil få, at regeringen og Dansk Folkeparti indførte delvis brugerbetaling på fertilitetsbehandling fra og med 1. januar i år, mener chefbiolog ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet Søren Ziebe.
»Det er en katastrofe, hvad man har valgt at gøre. Vi ser jo her hos os patienter, som er syge og behøver behandling for at kunne få børn, men som må gå igen, fordi de ikke har pengene. Folk sidder og græder«. Han frygter, at faldet på 20 procent holder på længere sigt. Det betyder 400-500 færre fødte børn om året, og det er et højt tal i et land, der får for få børn i forvejen, mener Søren Ziebe.
Lavindkomstgrupper er hårdt ramt
