Ingen kontrol med udpegning af domsmænd

Lyt til artiklen

Ingen holder kommunerne i ørerne, når de udpeger, hvem der skal være domsmænd og nævninger. Det viser en langstrakt klagesag fra Hvidovre Kommune. »Jeg føler, at vi er blevet kørt rundt med«, siger Søren Østergaard. Han klagede på vegne af de konservatives lokale vælgerforening i juni 2003 til det kommunale tilsyn over Hvidovres omgang med reglerne. Konservativ klage Efter sammensætningen af den seneste grundliste opdagede de konservative, at ikke en eneste fra partiet var blevet domsmand eller nævning. Der var kun udpeget medlemmer af de partier, som sad i kommunalbestyrelsens grundlisteudvalg. Det fik de konservative til at klage over, at Hvidovre ikke efterlevede reglerne, der klart fastslår, at grundlisterne skal afspejle befolkningen med alder, køn og etnisk herkomst. »Man har end ikke forsøgt at finde ud af, hvor mange med anden etnisk baggrund end dansk der skulle med«, siger Søren Østergaard. Men tilsynet var usikker på, om det kunne blande sig. Så det sendte bolden videre til Justitsministeriet for at få afklaret, hvem der har kontrollen med grundlisteudvalgene. Frem og tilbage Et halv år senere meldte Justitsministeriet hus forbi. Det havde spurgt landsretternes præsidenter. Og de meddelte, at de godt kan henstille til udvalgene, at reglerne skal følges, men klager over udvalgene var ikke deres bord. Derpå brugte tilsynet et år på at indhente oplysninger fra Hvidovre Kommune, inden det i januar i år nåede frem til, at det heller ikke havde kompetence til at behandle klagen. Den afgørelse indbragte de konservative for ombudsmanden. Og han har bedt Justitsministeriet se på den konkrete klage. Uafklaret Så nu har Justitsministeriet for anden gang med Domstolsstyrelsen som mellemled bedt landsretternes præsidenter om en udtalelse i sagen. Denne gang går spørgsmålet specifikt på, om de kan behandle klager over udvalgene. »Det er et uafklaret spørgsmål, og det er det, vi skal have afklaret«, siger konsulent Torben Jensen, Justitsministeriets civilkontor. Betyder det, at der i dag ikke er nogen klageinstans i de her spørgsmål? »Det er det, vi har bedt retspræsidenterne om at tage stilling til, altså om de mener, de vil kunne behandle en konkret klage over grundlisteudvalg«. Indtil det er klarlagt, hvem er så klageinstans? »Det kan jeg ikke svare på, før vi får afklaret, om det ligger hos retspræsidenterne eller i Justitsministeriet«. 'Rokker ved seriøsiteten'Indtil retspræsidenternes svar foreligger, hvor kan man så sende en klage hen? »Man kan sende klagen til Justitsministeriet, men så længe den her problemstilling ikke er afklaret, vil vi ikke kunne behandle sagen«, siger Torben Jensen. Set med klagernes øjne har den langvarige behandling rokket ved tilliden til systemet: »Det er utroligt at opdage, at der i dagens Danmark findes kommunale udvalg, som er uden tilsyn. Jeg føler, at den måde det fungerer på, rokker ved seriøsiteten i lægdommerinstitutionen«, siger Søren Østergaard fra Hvidovre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her