Danske drenges testikler falder for sent på plads

Usædvanligt mange danske drenge fødes med testikler, der ikke er på plads i pungen. En ny undersøgelse, offentliggjort i det ansete tidsskrift The Lancet, viser store forskelle mellem danske og finske drenge. Særligt mange problemer i Danmark Tidligere analyser har vist samme triste tendens for kvaliteten af den danske sæd og for antallet af mænd ramt af testikelkræft. Også her falder danske mænd ringere ud end finske. »Vi har en hypotese om, at danske drenge er ramt af et testikelsyndrom. Den nye dansk-finske undersøgelse bekræfter hypotesen. Desværre ser det ud til, at vi har særligt mange testikelproblemer i Danmark«, siger en af forfatterne til artiklen i The Lancet, professor Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion. Med ph.d.-studerende Kirsten Boisen og afdelingslæge Katharina Main som projektledere har forskerne undersøgt babyer fra Rigshospitalet og Hvidovre Hospital for ikke-nedfaldne testikler - eller kryptorkisme, som lægerne kalder det. Undersøgelsen er planlagt og koordineret, så danske data kan spejles op mod friske tal fra finske fødesteder. Uheldig genetik Ni procent af de danske drenges testikler er ikke er faldet ned ved fødslen mod 2,4 procent af de finske drengebabyers. Efter tre måneder er pungen stadig tom hos 1,9 procent af de danske drenge og en procent af de finske. Også efter 18 måneder hænger flere danske end finske testikler for højt oppe. Danske mænds problemer med testiklerne - sent nedfaldne sten, ringe sædkvalitet og testikelkræft - kan enten skyldes uheldig genetik, eller det kan hænge sammen med påvirkninger i miljøet. Det sidste er mest sandsynligt, mener forskerne bag undersøgelsen. De peger blandt andet på, at det ikke stod nær så galt til i Danmark for 50 år siden. »Vi er nu i gang med et EU-projekt for at se på, om der er forskelle i forhold til Finland. Vi har haft kontakt med mødrene siden graviditeten, og vi undersøger nu blodprøver, moderkager og brystmælk«, siger Niels Erik Skakkebæk. Hormonforstyrrende Mistanken samler sig omkring den gruppe af kemikalier, der går under betegnelsen hormonforstyrrende stoffer. Det drejer sig for eksempel om ftalater, der ofte bruges til at blødgøre plast, og bromerede flammehæmmere, der typisk er med til at forhindre computere, fjernsyn og andre apparater i at bryde ud i lys lue. I en redaktionel kommentar i The Lancet opfordres læger verden over til at være opmærksomme på testikelsyndromet. Hvis patienter og familier er opmærksomme på faren for testikelkræft i tide, så kan sygdommen helbredes. Det er også vigtigt at udarbejde informationsmateriale til forældre til børn med ikke-nedfaldne testikler for at sikre, at de rutinemæssigt er under observation hos skiftende læger, efterhånden som børnene bliver til mænd, hedder det. Tidligt tegn Samtidig kan ikke-nedfaldne testikler for babyer være et tidligt tegn på, at der senere i livet kan opstå problemer med sædkvalitet eller kræft. Vordende forældre, der ønsker at beskytte sig mod hormonforstyrrende stoffer, kan hente information for eksempel hos Miljøstyrelsen og Informationscentret for Miljø og Sundhed. Det gode råd er typisk at efterspørge miljømærkede produkter.