Overlæge Claus Falck Larsen skulle lige til at sætte sig til bords i sommerhuset i Kulhuse lørdag aften og nyde et stykke lam og et glas rødvin i solskinnet, da han blev ringet op fra Rigshospitalets Traumecenter, som han er daglig leder for. Det var afdelingssygeplejersken med foruroligende nyt: Der er skybrud i København, og vandet trænger ind overalt. Det er tvivlsomt, om centeret vil være i stand til fortsat at behandle patienterne, lød beskeden. »Det er ikke godt«, tænkte Claus Falck Larsen. Han er som sine kolleger vant til at håndtere ofre for blandt andet trafikulykker, brand og vold, så panik var ikke den oplagte reaktion. Omkring 19.45 kørte han ned ad rampen til vandmasserne foran Traumecenteret, der ligger nærmest i kælderniveau. Regnvejr i traumestuen Inden for døren konstaterede Claus Falck Larsen, at der lugtede kraftigt af fugt, og at det dryppede ned fra loftet. Der var decideret regnvejr inde i traumestuen, hvor patienter normalt bliver opereret, og som derfor er fyldt med dyrt bedøvelsesudstyr, vejrtrækningsapparater, operationsslanger, røntgenudstyr, pumper til at fylde væske og blod i patienterne og apparater til at måle hjerteaktivitet.
LÆS ARTIKEL Hospitaler var centimeter fra katastrofe
Heldigvis var der få patienter på afdelingen denne lørdag, og ingen var alvorligt syge. Cirka 15 læger, sygeplejersker, portører og sekretærer arbejdede effektivt sammen om at flytte patienter og udstyr til de rum, hvor det ikke regnede, mens fastlåste apparater blev dækket af.
Ved store ulykker skal Rigshospitalets beredskabsledelse med direktør Jannik Hilsted som »øverstkommanderende« træde sammen. Jannik Hilsted blev kaldt op i hjemmet i Charlottenlund. I sin gamle Volvo nåede han hospitalet ad Blegdamsvej, som var ved at sejle væk.
Udstyret var vådt Hurtigt blev han enig med Claus Falck og chef for Akut Medicinsk Koordinationscenter, Susanne Wammen, om, at traumecenteret måtte lukkes. »Udstyret var vådt og kunne ikke bruges. Det betød, at hvis vi for eksempel fik en patient ind med mistanke om skader i hjernen, ville vi ikke kunne skanne vedkommende, medmindre vi fik nogle portører til at bære personen op ad trapperne – i mørke – til en anden afdeling med en funktionsdygtig CT-skanner«, forklarer Claus Falck Larsen. Elevatorer og lyset på trapperne var også gået, og der var beskidt vand på flere af de operationsstuer, som skal være sterile. Heldigvis var Herlev Hospital parat til at lægge hus til et midlertidigt traumecenter, så et hold af Rigshospitalets læger, sygeplejersker og teknikere blev sendt vestpå. »Politiet kørte dem til Herlev i et salatfad«, siger Jannik Hilsted. Flytning gik smertefrit De to traumepatienter, der i forvejen var på Rigshospitalet, blev behandlet færdig, før centret forsvandt i politibilen og blev installeret på Herlev Hospital, hvor alt ifølge direktør Søren Rohde fungerede fra starten. Det gjorde det mildt sagt ikke på Riget. Der var indkaldt ekstra portører til at bære patienterne op og ned ad trapperne. I et tilfælde skulle en kvinde fra røntgenafdelingen på 2. sal til sin stue på 12. sal. Det blev dog besluttet at sætte hende af på 3. sal, hvor der var plads. Kuvøser og intensivpatienter Tre-fire patienter på intensivafdelingen måtte evakueres til andre stuer i nærheden, fordi urent vand var på vej ind. Og på Neonatalklinikken sørgede sygeplejerskerne for at flytte kuvøser med for tidligt fødte børn fra våde til tørre stuer. På et tidspunkt frygtede Jannik Hilsted, at stråleafdelingen, der er bygget flere etager ned i jorden med det kostbare apparatur til behandling af kræftpatienter, ville blive ramt. »Strålekælderen stod under vand, og det var med hjertet oppe i halsen, vi gik derned. Hvis der var skader på apparaturet, ville det koste mange, mange millioner kroner. Der stod 20 centimeter vand, men det var heldigvis ikke kommet op at røre maskinerne«, siger han. Den største trussel var dog, at nødstrømsgeneratorerne, der står i en kælder under den høje hovedbygning, ville bukke under for vandet. Den samme frygt sad den just samlede beredskabsledelse med på Hvidovre Hospital. Her var man bange for, at strømforsyningen, inklusive nødstrøm, var ved at blive afbrudt, og man overvejede seriøst at evakuere sygehuset. Nødstrømmen holdt
