Specialist: Frygt ikke astmaspray

Astma er en ubehagelig sygdom, som kan tage vejret fra de fleste patienter og sætte en skræk i livet på lige så mange. Det kan de fleste involverede i astmaverdenen godt blive enige om. Hvordan astma skal behandles, er derimod knapt så ligetil. En række artikler i Politiken i mandags har spredt forvirring hos mange forældre. De frygter, at behandling med binyrebarkhormon kan skade deres børn, og er i tvivl om, hvilken type medicin der i det hele taget indeholder hormonet. Professor og dr.med. Søren Pedersen, som er en af landets førende eksperter på astmaområdet, erkender binyrebarkhormonets bivirkninger. Han maner dog frygten i jorden. Kun meget store doser kan, ifølge hans erfaring, være skadelige. »Børnene - og de voksne - bør behandles med forebyggende medicin, som tages i sprayform. Den indeholder binyrebarkhormon, men dosis er så lav, at der ikke er nogen bivirkninger«, siger Søren Pedersen, som i flere år har beskæftiget sig med især astmaramte børn. Godt undersøgt Den gennemsnitlige daglige dosis forebyggende spraymedicin indeholder 400 mikrogram binyrebarkhormon. Sprayen sprøjter hormonet direkte ned i lungerne, så kun en lille del bliver optaget i kroppen. Typisk 50 mikrogram. Resten, som for eksempel kan blive i munden, bliver ikke optaget i kroppen. »Den type forebyggende medicin er den længst og bedst undersøgte, og det er den, man anbefaler overalt«, forklarer lægen, som har skrevet en doktorafhandling om astmabørns brug af inhalator. Undersøgelser, som Søren Pedersen har fulgt nøje, viser, at 700 børn, som igennem 13 år dagligt har fået forebyggende astmamedicin med 400 mikrogram binyrebarkhormon i sprayform, har samme vækst og knogler som raske børn. »Vi har dog ingen videnskabelige undersøgelser, som viser, hvad et forbrug gennem 30-35 år gør. Men jeg vil vædde på, at resultatet er det samme som efter 13 år - altså ingen tegn på knogleskørhed«, vurderer Søren Pedersen. Dobbelt op Ved svær astma giver Søren Pedersen roligt sine egne patienter en daglig dosis binyrebarkhormon på det dobbelte, nemlig 800 mikrogram - selv om der ikke findes langtidsundersøgelser med denne dosis. Først når han overskrider den, begynder alarmklokkerne at kime for hans ører. »Kun meget store, daglige doser kan give bivirkninger som hæmmet vækst og skøre knogler. Kommer man over 1.000 mikrogram om dagen, vil man kunne måle uønskede bivirkninger på nogle patienter«, siger Søren Pedersen. Når den forebyggende medicin ikke kan holde astmaanfaldene helt væk, kan astmapatienter supplere med en akut anfaldsmedicin. Ved milde anfald tager de fleste patienter en såkaldt Beta2-spray. Denne spray stopper straks optræk til anfald, og anfaldssprayen indeholder ikke det omdiskuterede binyrebarkhormon. »Denne type anfaldsmedicin er fuldstændig uskadelig for knoglerne«, fortæller Søren Pedersen, som er professor ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Direkte ud i kroppen Bliver en astmapatient til gengæld ramt af et sværere anfald, bruger man langt de fleste steder akutvirkende anfaldsmedicin i tabletform. Det er værre, for tabletterne indeholder en høj dosis binyrebarkhormon. »Det er en god og effektiv behandling, men den er ikke ufarlig. Bivirkningerne er skøre og svage knogler, som lettere brækker. Og børn, som tager tabletterne, vokser meget lidt«, lyder det fra Søren Pedersen. Tabletterne, som bruges ved svære astmaanfald, indeholder 50.000 mikrogram binyrebarkhormon. Og da tabletten skal igennem mave, tarme og blod, før den når til lungerne, betyder det, at 100 procent af hormonet optages i kroppen. Derfor bliver både virkning og bivirkning stærkere. Søren Pedersens råd til astmapatienterne er, at de skal tage deres forebyggende spray regelmæssigt - for at holde de alvorlige anfald helt væk.