På en kro i Nordsjælland er de ved at bygge det, der sikkert bliver Europas største værtshusgarderobe. Planen tæller plads til 200 frakker på et værtshus, hvor der typisk er 40 gæster, og den anonyme krostue gør det for at bøje den nye rygelov, som træder i kraft om få dage. »Jeg vil gætte på, at 90 procent af de mindre værtshuse virkelig arbejder hårdt på en løsning, så der alligevel kan ryges«, siger Kaj Heiberg Jensen. Han administrerer internetportalen boogspis.dk, der har tæt kontakt til restaurationsbranchen i 273 byer landet over. Kaj Heiberg Jensen er selv tidligere restauratør for store beværtninger i København og har været i branchen i 50 år. »Der er flere end tusind, der har gang i kreative tiltag for at komme under de 40 kvadratmeter«, hævder Heiberg om de krumspring, som værtshusejere har travlt med inden store rygestop-onsdag.
Hvad er serveringsareal
De 40 kvadratmeter er hele pointen bag den enorme garderobe i Nordsjælland, for så kan kroen ryge ind under lovens undtagelser, og det giver mulighed for at beholde rygende gæster.
Kernen i det hele er ordet ’serveringsareal’, der har skabt en teknisk mudderdebat om størrelsen på et værtshus. Rygeloven siger, at er serveringsarealet under 40 kvadratmeter, må der fortsat ryges. Så nu måler ejerne frejdigt op, hvor der langes sjusser og sæt over disken.
Restauratørernes organisationer er sure, for de har bedt Arbejdstilsynet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet definere, hvad et ’serveringsområde’ egentlig er.
»Humlen er, at reglerne er uklare og lægger op til fortolkning. Det er bestemt ikke tilfredsstillende«, kritiserer Lone Njor Hulth, direktør i brancheorganisationen Horesta.
Iderigdommen er enorm
At værtshusejerne er så utilfredse, undrer Claus Haagen Jensen, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
»Det er åbenbart, at reglerne ikke er særligt klare, men den politiske aftale bag er et udtryk for, at man ønsker en fleksibilitet i ordningen. Ærlig talt, det er ganske fornuftigt. Derfor kan man undre sig over, at restauratørerne er så utilfredse. De kan sådan set indrette sig, som de vil. Hvad er de så utilfredse med?«, spørger Claus Haagen Jensen.
I nogle tilfælde er det praktisk med skønsmæssige elementer, mener han og henviser til markedsføringslovens paragraf 1.
»’Erhvervsvirksomheder må ikke handle i strid med god markedsføringsskik’. Punktum. Og hvad er så det? Usikkerheden er langt større her, end det er tilfældet med rygeloven«, siger professoren.
Stop hysteriet
