Det kan medføre voldelige overfald, at den venstreorienterede researchgruppe Redox i dag har offenliggjort en rapport om et hidtil ukendt højreekstremistisk netværk kaldet ORG.
Sådan vurderer historiker og ekspert i politisk ekstremisme Chris Holmsted Larsen efter at have læst den mere end 100 sider lange rapport, som han kalder både »værdifuld« og »problematisk«.
Redox præsenterer en omfattende redegørelse af det højreorienterede netværk ORG, og den problematiske del består i, at rapporten rummer billeder og navne på en lang række personer i det højreekstremistiske miljø.
Personoplysningerne kan være med til at »eskalere konflikten« mellem de politiske yderfløje, hvor der over de seneste år har været »en øget tendens til vold«, forklarer Chris Holmsted Larsen.
»Jeg er bekymret over, hvad de her oplysninger skal bruges til«, siger historikeren, der blandt andet har en fortid som forskningsassistent i PET-Kommissionen.
Redox: Vi vil oplyse
Selv forklarer folkenene bag Redox, at formålet med rapporten er at oplyse samfundet om organiseret højreekstremisme.
LÆS MERE
Aktivister: Fredag afslører vi folk på den yderste højrefløjMen selv om Redox henholder sig til ren og skær oplysning, forhindrer det ikke mere militante grupper i at bruge personoplysningerne i voldelig sammenhæng, forklarer Chris Homlsted Larsen.
»Umiddelbart er der ikke noget videre problematisk i, at offentligheden får kendskab til, at der eksisterer sådan et højreorienteret netværk. Men i det øjeblik, at det ekskalerer den konflikt, som har kørt på yderfløjene i mange år, og som har ført til personangreb, så er det helt andre perspektiver, vi er ude i«, siger han og fortsætter:
»Der har været en tendens til øget personvold, og at man går efter det, man opfatter som ledende personer på begge fløje. Men jeg ved ikke, hvem de her folk i Redox er, og om der er personsammenfald med den militante venstrefløj. Men det vil undre mig meget, hvis ikke de kender hinanden og har noget med hinanden at gøre«.
Spotlys kan føre to veje
Det har tidligere fået konsekvenser for medlemmer af ekstremistiske miljøer, når offentligheden pludselig kan identificere dem.
I Sverige satte medierne i 1990'erne en overgang navn og billede på militante, nazistiske bevægelser, hvilket viste sig at have to forskellige virkninger, fortæller Chris Holmsted Larsen.
»Det havde den effekt, at nogle ekstremister trak sig ud af miljøet, fordi offentliggørelsen fik store omkostninger for dem. De mistede job og kontakt til familiemedlemmer. Men der var også nogle, som trak sig endnu mere ind i miljøet og blev mere forskansede«, siger han.
I Danmarks næststørste by identificerede Aarhus Stiftstidende for år tilbage ledende medlemmer af det højreekstremistiske gruppe White Pride, der er en højreekstremistisk hooligangruppe til støtte for fodboldklubben AGF.
»Det bevirkede, at White Pride mere eller mindre faldt fra hinanden i en periode, fordi det fik store omkostninger for de her mennesker«, siger Chris Homsted Larsen.
Retssager kan være på vej
ORG har beskyldt Redox for at have fremskaffet materialet til rapporten ved hjælp af hacking, og ORG har af samme grund politianmeldt Politiken for at viderebringe oplysninger fra rapporten.
LÆS MERE ORG melder Politiken til politiet
Chris Holmsted Larsen ser sig ude af stand til at vudere, om rapporten er lavet på baggrund af ulovligheder. Men han fremhæver, at rapporten også kan føre til inuriesager, fordi navngivne personer i rapporten kan føle sig krænket over at være sat i forbindelse med en højreekstremistisk gruppe.
Ønsker fokus på ekstremisme
Selv om Chris Holmsted Larsen mener, at rapporten indeholder flere problematiske elementer, finder han den samtidig værdifuld.
»Det er godt for demokratiet, at offentligheden for kendskab til hemmelige netværk, uanset om det er på den yderste venstre- eller højrefløj, fordi hemmelige netværks natur ofte er antidemokratiske«, forklarer han.
Ekspert: Org er »ganske bekymrende«Desuden medvirker rapporten til at sætte fokus på ekstremisme, hvor Danmark halter efter, mener Chris Holmsted Larsen.
»Både i Tyskland og Sverige bruger de store ressourcer på de såkaldte exit-strategier, der forsøger at hjælpe unge ud af de her politiske ekstreme miljøer, og det beredskab har vi ikke herhjemme på samme måde«, siger han.
fortsæt med at læse
