Det er betænkeligt at anvende et researchnetværk, hvis medlemmer er blevet sat i forbindelse med vold, mild terror, overvågning og hacking, som hovedkilde til journalistik. Det mener Dansk Folkepartis Søren Espersen. Han undrer sig over, at Politiken i vid udstrækning har gjort netop dét i sin journalistiske serie om det hemmelige højrefløjsnetværk ORG. LÆS OGSÅRedox knyttes til terror og grov vold Søren Espersen, der har en fortid som journalist, er bare en af mange stemmer på højrefløjen, der har rejst tvivl om, hvorvidt det var i orden altovervejende at bygge ORG-serien op omkring Redox’ materiale. Han mener, at gruppen har en klar egeninteresse i sagen. »Det virker tyndt. Jeg ville ikke bruge sådan et anløbent selskab, uden at anvende flere andre kilder. Det er pinligt for journalistikken som helhed. Man sætter Politikens troværdighed på spil på baggrund af det«, siger han. Han fremhæver dog, at han ikke kender de redaktionelle diskussioner, der ligger til grund for at basere journalistikken på oplysninger fra Redox. Fortryder ikke Politiken beskrev i går, hvordan medlemmer af researchgruppen står sigtet i sager om ulovlig overvågning og overfald på politiske modstandere. Redox har flere gange været hovedkilde til en række mediers oplysninger om den yderste højrefløj.
Researchgruppen har selv lagt afstand til den yderste venstrefløj, men en politisag viser et personsammenfald med medlemmer af den radikale organisation Antifascistisk Aktion. LÆS OGSÅRapport om højrefløjen ligner klassisk journalistik - med én stor mangel Politikens ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard fortryder ikke at have brugt Redox som kilde. »Det kompromitterer ikke historien i sig selv, at den, der afleverer materialet, er en tvivlsom person«, siger han. Svækker tilliden Lektor Asbjørn Slot Jørgensen fra Journalisthøjskolen mener, at medier skal være særligt opmærksomme på læseren, når de anvender materiale, der stammer fra en kilde som Redox, som han betegner som tendentiøs. »Problemet for Politiken er, at denne måde at lave journalistik, altid svækker tilliden hos læseren, når kilden er så belastet, som den er. Selv om oplysningerne kan være rigtige, vigtige og behandlet med fairness, hvad alt tyder på, at de er«, siger han. Han mener ikke, at Politiken og andre medier bør holde sig fra at bruge oplysninger fra Redox, fordi netværket mistænkes for at være på kant med loven. »Bare fordi en kilde er voldelig, bliver man ikke diskvalificeret for det. Til gengæld stiller det nogle hårde krav til kildekritik, og at man dobbelttjekker de informationer, man bliver tilbudt«, siger han. Redox’ research er dobbelttjekket Politikens Bo Lidegaard fortæller, at avisen fra starten har været opmærksom på, at Redox havde sin egen dagsorden. Derfor har avisen gjort sit yderste for at kontrollere materialets autenticitet, dobbelttjekke oplysningerne i materialet og foreholde oplysningerne for de omtalte personer.
