Som 24-årig blev Jakob Worning tilbudt at komme på førtidspension.
På grund af sin ADHD-diagnose havde han haft svært ved at holde fast i job eller fuldføre en uddannelse, og nu mente hans sagsbehandler, at førtidspension måske ville være en bedre løsning. »Men dér sagde jeg nej, og jeg bankede virkelig i bordet. For en ung mand, der gerne vil arbejde for føden, nytter det ikke at smide derhjemme, så han bare kan sidde og rådne op«, siger Jakob.






























