Christianitterne ville ikke behøve økonomisk hjælp til at købe fristaden af staten.
Hvis dens hashhandlere ville spytte i fælleskassen, så var det ikke nødvendigt at udstede såkaldte folkeaktier for at rejse de 75 millioner kroner, det koster at overtage området.
LÆS ARTIKEL Christiania udsteder aktier for at skaffe millioner
Det vurderer Caspar Rose, der er professor ved Copenhagen Business School.
»Spørgsmålet er, hvor stor en del af bruttofortjenesten fra hashhandelen, man kan få kanaliseret tilbage i fælleskassen«, siger han.
Gigantforretning i fristaden
Det anslås, at der omsættes hash for omkring 700 millioner kroner om året på Christiania.
Hashen produceres for henved 20 kroner grammet.
Dertil kommer udgifter til smuglere og til de håndlangere, pusherne må omgive sig med, når de sælger hashen til brugerne.
Samt en risikokompensation til de involverede, der afhænger af, hvor ivrigt og dygtigt politiet er til at sætte ind over for hashbanderne og som skal honorere deltagerne for risikoen for at blive taget og risikere en fængselsstraf.
Hashhandelen er ulovlig, men tolereres på fristaden.
LÆS MERE
Christianitter frikøber staden fra statenMed salgspriser i omegnen af 70-80 kroner grammet vil fortjenesten være på en tredjedel - et overskud, der vel at mærke ikke betales skat eller afgifter af.
De omsætningstal burde give fristaden mulighed for selv at skaffe penge til købet af fristadens arealer uden hjælp udefra, vurderer Caspar Rose.
Finansiering burde ikke være et problem
Var det en virksomhed, der med den omsætning ikke kunne betale 75 millioner kroner til at sikre produktionen, var den gal: »Med så stor en bruttofortjeneste vil det klart være et problem, hvis man ikke kan rejse pengene«, konstaterer økonomiprofessoren.
Det afgørende er efter hans mening pushernes tilknytning til fristaden - og hvor de gør af de penge, de henter ind på hashhandelen.
Christianias udfordring er at holde hånd i hanke med hvem der sælger.
Skal have styr på pusherne
Kan christianitterne sikre sig, at nogle af de mange penge, der tjenes på hashhandelen, indgår i fristadens økonomi, er der efter Caspar Roses vurdering ikke brug for hjælp udefra til købet af fristaden.
»Så skal der være aftaler og kontrol med, at de betaler afgifter. Christianias udfordring er at holde hånd i hanke med, hvem der sælger«, forklarer han.
Og der er store pengesummer i spil. Ved nogle af politiets seneste aktioner mod hashbagmændene har det vist sig, at de involverede har store værdier mellem hænderne.
LÆS ARTIKEL
Politiet tager millioner i hashsagI en enkelt sag fra 2010 nåede politiet frem til, at en hashbande havde gemt 30 millioner kroner i et depotrum i et Shurgard-lager i Kastrup.
Fælles interesse i hashhandel i fristaden
Ifølge CBS-professoren kan det være en forretningsmæssig fordel både for fristaden, for pusherne og for politiet at holde handelen koncentreret på Christiania som et af fristadens kendetegn.
»Det vil være en kommerciel win-win-situation. Og politiet er ikke interesseret i at få handelen spredt ud over København. Det gælder om at få overbevist pusherne om, at det også er i deres egen interesse, at der bliver stabile og ordnede forhold«, siger Caspar Rose.
fortsæt med at læse



























