Hyperaktive unge ender ofte i kriminalitet

Fængsler og behandlingshjem er ofte sikre destinationer for unge, som har symptomer på ADHD. Diagnosen dækker over de unge, som i en helt ekstrem grad ikke kan koncentrere sig, er hyperaktive og impulsive. Men hvis de unge hjælpes i tide, kan det lykkes at bryde den negative spiral, viser et nyt pilotprojekt, som stammer fra England. Kan blive mønsterborgere Projektet blev i denne uge præsenteret ved en konference, som blev arrangeret af ADHD-foreningen i Danmark. »Vi kan gøre mennesker med ADHD til mønsterborgere. Men hvis der ikke handles, kan deres liv ødelægges«, fortæller Phil Anderton, som har været med til at starte projektet. Han har erfaring med de unge fra sit job som politimand i engelske Lancashire. Hovedtanken bag projektet er, at man skal gribe hårdt fat i de personer, som omgiver den unge. De skal vide, hvilke vanskeligheder en ADHD-diagnose giver. Det gælder både lærere, politi, socialrådgivere, forældre og dommere. »Hvis en ung knægt sidder foran en dommer og ikke kigger ham i øjnene, mens han samtidig hopper op og ned på stolen, så bliver han sat i et dårligt lys. Men hvis dommeren ved, at han har ADHD, så fejltolker han ikke drengens optræden«, siger Phil Anderton, som har eksempler på flere unge, som er kommet ud af kriminalitet og lever et normalt liv. I England har 25 procent af de indsatte i landets fængsler ADHD. I resten af samfundet er tallet 5 procent, viser den seneste undersøgelse. Mange bliver kriminelle I Danmark har man aldrig undersøgt, hvor mange indsatte der har lidelsen. Men i en ph.d.-afhandling fra 2002 fulgte man i en årrække 200 børn, som var i behandling for ADHD. Knap halvdelen fik en dom for kriminalitet på et tidspunkt i deres voksenliv. De hyppigste forbrydelser var tyveri og indbrud. I normalbefolkningen ender kun to procent i kriminalitet. At unge med ADHD -symptomer er overrepræsenteret blandt kriminelle, genkender ADHD-foreningens konsulent Erno Larsen fra sit tidligere job som fængselsfunktioner. Dér havde han let ved at skelne dem fra andre kriminelle. »Til forskel fra andre tænker de aldrig på konsekvenserne af deres handlinger. De er impulsive, mangler sociale færdigheder og har en trang til altid at være i det røde felt«, forklarer han. Erno Larsen gætter på, at 25-30 procent af de indsatte han mødte i Ringe Statsfængsel havde ADHD. Men diagnosen blev ofte aldrig stillet. Erno Larsen kritiserer derfor Kriminalforsorgen: De har aldrig undersøgt, hvor mange indsatte, som har lidelsen ADHD. »Kan vi leve med at have et stort antal mennesker siddende, som får forkert hjælp«, spørger han. Ingen særlig indsats Hos Statsfængslet i Ringe er man langt fremme med kognitiv træning, dvs. tillæring af sociale færdigheder af de indsatte. Men man ved ikke, om de indsatte lider af ADHD, forklarer fængselsinspektør Bodil Philip. »Der bliver ikke gjort en særlig indsats for netop den gruppe«, siger Bodil Philip, som henviser til de kognitive programmer. Direktør for Kriminalforsorgen William Rentzmann siger, at han vil tage sagen op med Peter Kramp, som er cheflæge for Retspsykiatrisk Klinik og har ansvaret for Kriminalforsorgens praksis inden for psykiatrisk behandlingen. Han er i øjeblikket bortrejst. »Svaret har tidligere været, at de kognitive programmer har været tilstrækkelige. Men når Peter Kramp kommer tilbage, vil jeg tale med ham om, hvorvidt der er behov for at gøre noget nyt«, siger William Rentzmann. Det klinger godt i ørerne på ADHD-foreningen: »Det vil spare både liv og penge, hvis man i Danmark snart gjorde noget«, siger Birgit Christiansen, direktør for foreningen.