To fængselsbetjente er ved byretten i Aalborg hver blevet idømt fire måneders fængsel for at have banket en indsat i Aalborg Arrest, skriver Nordjyske Medier.
Fængselsbetjentene nægter sig skyldige og har anket dommen til Vestre Landsret. De to fængselsbetjente er dømt for søndag morgen 31. juli at have overfaldet en mand, der var varetægtsfængslet i arresten i Aalborg.




























