Kritik af Patientklagenævnet

Alt for mange sager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn afgøres enten af formanden eller af sekretariatet, så selve nævnet - og dermed patienternes repræsentanter - ikke får lejlighed til at vurdere dem. Det mener Patientforeningen Danmark, som nu beder Folketingets Sundhedsudvalg om at tage sagen op og sikre, at alle klagesager kommer i nævnet. Dommeren afgør sagerne »Sidste år blev 13 procent af sagerne klaret ved såkaldte formandsafgørelser, hvor formanden, som er dommer, alene afgør sagen. Det tal er i de første måneder i år steget til 30 procent. Dertil kommer, at omkring 20 procent af klagerne afgøres som såkaldte B-sager, hvor sekretariatet alene kommer med en indstilling til afgørelse. Kun hvis nævnets medlemmer kræver det inden mødet, kommer disse sager op til en egentlig nævnsbehandling«, siger formand for Patientforeningen Danmark Karsten Skawbo-Jensen. Patientforeningen er ikke selv repræsenteret i Patientklagenævnet, men støtter sig til en kritik, der tidligere er rejst af professor i folkesundhed Lone Scocozza, som har siddet i nævnet i ti år. Karsten Skawbo-Jensens forslag til Folketingets Sundhedsudvalg er, at antallet af nævnsmedlemmer udvides, så der bliver kapacitet til at behandle alle sager som A-sager, det vil sige i selve nævnet. På et nævnsmøde deltager en dommer, to repræsentanter for sundhedssektoren, en fra amterne og en repræsentant for patienterne - enten udpeget af De samvirkende danske Invalideorganisationer eller af Forbrugerrådet. Hurtig behandling Direktør i Patientklagenævnet Peter Bak Mortensen bekræfter, at antallet af formandsafgørelser er steget til 30 procent i år. Men det er bevidst og følger af en lovændring fra sidste år med det formål at få flere afgørelser hurtigt gennem systemet. Formandsafgørelser træffes kun i de såkaldte utvivlsomme sager, hvor man kan bygge på den praksis, der er opbygget gennem mange år i nævnet, og hvor der ikke indstilles til kritik. De såkaldte B-sager er også ukomplicerede sager, hvor sekretariatet i sit forslag til afgørelse trækker på praksis. »Men det er jo subjektivt, om en sag vurderes som ukompliceret. Det kommer an på de øjne, der ser på den, siger Karsten Skawbo-Jensen. »Det er forbrugernes repræsentation i nævnet, der er patientens sikkerhed i et klagesystem, hvor klagesagen i øvrigt langt overvejende behandles af læger eller andre sundhedspersoner, så ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt burde nævnet selv vurdere, om en sag er ukompliceret eller ej«. Patientforeningen Danmark har mange henvendelser fra patienter, der mener, at deres synspunkter ikke bliver hørt nok, og at deres version af hændelsesforløbet ikke gengives fyldestgørende i sekretariatets forslag til afgørelser. »Det vil koste noget ekstra i vederlag til nævnsmedlemmer at udvide kapaciteten. Derfor beder vi nu Folketingets Sundhedsudvalg tage sagen op i forbindelse med de kommende forhandlinger om næste års finanslov«, siger Karsten Skawbo-Jensen. Forbrugerrådet betænkeligt Margrethe Nielsen, som er sundhedsfaglig medarbejder i Forbrugerrådet, er også betænkelig ved de mange afgørelser uden om nævnet. »Jeg tror, at patienterne har en forventning om, at deres synspunkter er repræsenteret i behandlingen af deres sag. Når året er gået, vil vi gennemse alle formandsafgørelserne og vurdere, om de ser fornuftige ud, eller om der er noget at kritisere«, siger Margrethe Nielsen. Formand for Folketingets Sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF) siger, at hun er lidt overrasket over, at så mange afgørelser i dag træffes uden egentlig nævnsbehandling. »Jeg vil stille spørgsmål til, hvad det vil koste at lade alle sager gå igennem selve nævnet og i øvrigt bede ministeren kommentere henvendelsen fra patientforeningen«, siger hun.