Statens advokat, kammeradvokaten, spillede en afgørende rolle, da DSB i foråret blev sendt ud i en af de største kriser, den gamle jernbaneetat har været i. Med et notat om, at DSB havde ydet »ulovlig statsstøtte« til sit datterselskab DSBFirst, der kæmpede med forsinkelser og tunnelarbejder på strækningen ved Malmø, blev DSB’s problemer trukket op på et højere og mere sprængfarligt niveau. Et par uger før – midt i marts – havde DSB’s bestyrelse fyret DSB’s direktør Søren Eriksen. Begrundelsen var ikke i sig selv chokerende eller voldsomt alarmerende. Bestyrelsen havde mistet tilliden til Søren Eriksen, fordi han efter bestyrelsens opfattelse ikke havde informeret grundigt nok om, at DSB’s revisorer havde påpeget nogle problemer mellem DSB og datterselskabet DSBFirst.
LÆS OGSÅ DSB skal ikke betale statsstøtte tilbage
Men da formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, protesterede voldsomt mod fyringen og betegnede den som politisk og dikteret fra daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V), fik transportministeren et forklaringsproblem.
Ministeren bad derfor kammeradvokaten om at se nærmere på sagen.
På et møde med DSB’s bestyrelse den 9. april forklarede kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, at der var alvorlige statsstøtteretlige problemer i sagen.
Og i et skriftligt notat fire dage senere var budskabet klokkeklart fra kammeradvokaten:
»DSBFirst-koncernen har modtaget og modtager i øjeblikket løbende statsstøtte fra DSB«, skrev han.
Og, fortsatte kammeradvokaten, konsekvensen er klar:
»Den af DSB ydede statsstøtte vil efter statsstøttereglerne skulle kræves tilbagebetalt straks. Tilbagebetalingen skal være effektiv, og beløbet skal forrentes med en af kommissionen fastsat rentesats fra tidspunkterne fra udbetalingen«.
Det er ikke sket.
Og det kommer heller ikke til at ske, oplyser advokat Peter Biering, der er partner hos kammeradvokaten i dag. Men dengang i april var effekten voldsomt. Stik imod sædvane blev kammeradvokatens notat offentliggjort. Transportminister Hans Christian Schmidt anmeldte selv sagen til EU-kommissionen og udtalte, at sagen kunne føre til, at DSBFirst måtte gå konkurs.
Chokbølger i Sverige
Det sendte chokbølger gennem Sverige. De svenske trafikmyndigheder, der forhandlede med DSB om at redde DSBFirst, trak følehornene til sig. Hvem vil smide penge i et selskab, der har fået ulovlig statsstøtte og balancerer på kanten af konkurs?
I april blev det for meget for Dansk Jernbaneforbunds formand, Ulrik Salmonsen, der repræsenterede DSB-medarbejderne i DSB’s bestyrelse. han trak sig i protest.
»Jeg følte, at det var politisk bestilt arbejde«, siger Ulrik Salmonsen.
Han er ikke overrasket over, at det ender med, at DSB ikke skal betale støtte tilbage.
»Det har vist sig, at der aldrig har været tale om statsstøtte, og nu er det stille og roligt feset ud«.
