Anklagere kræver livstid til Amagermanden

MEDHOLD. Anklagerne Anne Birgitte Stürup (TV) og Marie Tullin har haft succes med at få MLH dømt skyldig i seks ud af syv forhold.
MEDHOLD. Anklagerne Anne Birgitte Stürup (TV) og Marie Tullin har haft succes med at få MLH dømt skyldig i seks ud af syv forhold.
Lyt til artiklen

Anklagemyndigheden forlanger Amagermanden MLH idømt fængsel på livstid.

Anklagerne i sagen, Marie Tullin og Anne Birgitte Stürup, er i gang med at procedere på straffens længde efter at, MLH tidligere i dag blev kendt skyldig i to drab og seksuelle overgreb på seks andre kvinder.

Amagermanden, der hele tiden har nægtet sig skyldig, blev fældet på baggrund af tekniske beviser og vidneudsagn.

Kun i et enkelt forhold gik han fri; et seksuelt overfald fra 2007 i Vangede på en 47-årig kvinde.

LÆS OGSÅ Amagermand skyldig i drab og voldtægter

I de øvrige forhold fandt de tre juridiske dommere og seks nævninge beviserne stærke nok til at kende ham skyldig.

Det drejer sig blandt andet om et drab på en ældre dame i Valby helt tilbage i 1987 samt drabet på en 40-årig skolelærer i Fasanskoven på Amager i 1990.

Forsvarer vil have tid på

Begge sager var forlængst blevet henlagt af politiet indtil en voldtægt af en 17-årig pige i september sidste år på Amager førte efterforskerne på sporet af den 46-årige MLH.

Flere uopklarede voldtægter kom hurtigt ind under efterforskernes radar sammen med de to gamle drabssager.

Og efter måneders intens efterforskning blev der rejst tiltale mod MLH for de to drab og seksuelle overgreb mod syv andre kvinder.

LÆS OGSÅ Dommere og nævninge rørende enige om Amagermandens skyld

Anklager Anne Birgitte Stürup refererede i sin procedure blandt andet til drabet på Maria Møller Christensen nytårsnat i 2010 i Herning. Her blev gerningsmanden senere idømt 16 års fængsel.

»Her taler vi om to drab, flere voldtægter og et forsøg på brandstiftelse, så påstanden må være fængsel på livstid«, siger Anne Birgitte Stürup

Amagermanden tog sin dom med ro

Mens anklagerne altså kræver Amagermanden sat bag lås og slå resten af livet, mener hans forsvarer, Jakob Lund Poulsen, at MLH bør idømmes en tidsbestemt straf.

Den kan maksmialt blive på 16 års fængsel, mens en livstidsstraf i praksis betyder, at den dømte tidligst efter 12 år kan søge om prøveløsladelse.

FACEBOOK

Niels Holst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her