Vilkårlig behandling af indsatte

Der er stor forskel på, om danske fanger får en begrundelse, når de bliver flyttet fra åbne til lukkede fængsler. Nogle fængsler fortæller som regel den indsatte, hvorfor han bliver flyttet, mens andre stort set aldrig gør det. Det fremgår af et speciale, som to jurastuderende fra Københavns Universitet netop har afleveret. Juraprofessor på Københavns Universitet Vagn Greve mener, at det er »dybt bekymrende«. »Det, der karakteriserer en retsstat, er, at borgere behandles ens. Og i det øjeblik man indfører regler, som gør det modsatte, suspenderer man vores normale retsgarantier«, siger Vagn Greve. Lov rettet mod rockere For to år siden vedtog regeringen sammen med DF og Kristendemokraterne en lov, der skal forhindre, at eksempelvis et medlem af Hells Angels kan true et vidne, der afgiver belastende oplysninger, som betyder, at rockeren bliver flyttet. Man indsatte en bestemmelse i forvaltningsloven, så indsatte ikke har krav på at se sagen eller få at vide, hvorfor de bliver flyttet. Men reglen gælder i princippet alle overflyttelser fra åbne til lukkede fængsler. Direktoratet for Kriminalforsorgen har for nylig henvendt sig til landets fængsler for at få et overblik over, hvordan reglerne fortolkes. De to jurastuderende har fået lov til at se de svar, fængslerne har givet. Af dem fremgår det, at det er vilkårligt, hvordan fængslerne bruger reglerne. Nogle skriver, at de nye regler ikke har haft nogen indflydelse på deres praksis, og at de som regel fortæller den indsatte, hvorfor han skal flyttes. »Lukkethed omkring afgørelser kan være med til at skabe eller bestyrke en i forvejen mistillid til systemet«, hedder det i en af begrundelserne. Andre fængsler skriver omvendt, at de som udgangspunkt er holdt op med at fortælle de indsatte, hvorfor de skal flyttes, alene med henvisning til de nye regler. Nye retningslinjer Direktoratet for Kriminalforsorgen har endnu ikke taget stilling til materialet, men fordi praksis ude i fængslerne er så forskellig, overvejer direktoratet at udsende nye retningslinjer, siger vicedirektør Ole Hansen. Men fængslernes vilkårlighed bekymrer ikke Venstre. Heller ikke selv om det er muligt, at loven rammer indsatte, som det ikke var meningen at ramme. Det er »bare ærgerligt«, siger Venstres retspolitiske ordfører, Inge Dahl-Sørensen. »Det kommer ikke bag på mig, at praksis er forskellig. Der er jo ikke lavet nogen nedskrevne regler for, at sådan og sådan skal betingelserne være for at sende en indsat tilbage til et lukket fængsel uden begrundelse. Og det nytter ikke at lave firkantede regler, for sådan er verden ikke«, siger Inge Dahl-Sørensen, der har »fuld tillid til«, at fængselsfunktionærerne styrer reglerne korrekt. Den tillid deles ikke af Vagn Greve: »Man straffer reelt folk uden at fortælle hvorfor. Man laver et alvorligt indgreb i en indsats rettigheder, uden at vedkommende får lov til at forsvare sig. Det er særlig betænkeligt i et fængselssystem, fordi de mange følelser blandt de indsatte indbyrdes og mellem de indsatte og personalet, kan føre til usaglige afgørelser«.