Seks mænd blev i går anholdt, efter at Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet opsporede 28,5 kilo amfetamin, tre kilo kokain, tre pistoler med skarp ammunition, to haglgeværer og en håndgranat i en lejlighed i Lyngby.
Adressen havde politiet fundet frem til ved at overvåge to af de anholdte: en 32-årig mand fra Lyngby-egnen og en 27-årig mand fra Slagelse.




























