Danskere skifter køn i udlandet

Reglerne for at blive kønsskifteopereret i Danmark er så strikse, at mange transseksuelle mænd og kvinder opgiver at søge og i stedet rejser til udlandet for at blive forvandlet til det køn, de ønsker. Patientforeningen for Transseksuelle vurderer, at der nu årligt er cirka tyve danskere, der bliver opereret uden for landets grænser. De fleste tager til Thailand, hvor kirurgerne ofte kun kræver en anbefaling fra patientens egen læge. Behovet større end tilladelserne »Nogle opgiver det hele og tager deres eget liv. De resterende tager til Thailand eller andre steder, hvor det er lettere at blive opereret«, siger Sophie Frederikke Schröder, der er formand for Patientforeningen for Transseksuelle og selv skiftede køn i Bangkok sidste år. En af verdens mest erfarne plastikkirurger, thailandske dr. Preecha Tiewtranon, er enig i, at behovet for operationer er større end det antal, myndighederne giver tilladelser til i mange vestlige lande. »De transseksuelle kommer til mig, fordi de har fået et afslag hjemme. Det er frygteligt for dem, for de fleste har haft lysten til at skifte køn siden barndommen«, siger dr. Preecha, der har opereret adskillige danskere. Besværlig vej til kønsskifte Danske transseksuelle har uden held krævet en lovgivning, der gør det lettere at få en operation. I dag skal man ansøge til Sundhedsstyrelsen, der herefter beder om en udtalelse fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. På baggrund af de samtaler, klinikken har haft med patienten, giver man her sin vurdering af, om patientens ønske skal følges eller ej. Udtalelsen sendes videre til Retslægerådet, der vurderer sagen og sender den tilbage til Sundhedsstyrelsen, der officielt træffer den endelige afgørelse. Er svaret nej, er der ingen ankemulighed. Kroppen føles forkert Ellids Kristensen, overlæge og chef for Sexologisk Klinik, siger, at der årligt foretages fem-ti kønsskifteoperationer i Danmark. Hun mener ikke, at for få bliver opereret på dansk jord. »En del transseksuelle føler meget tidligt i livet, at de er født i den forkerte krop, og for dem er livet meget lidelsesfyldt. Dem er der typisk ingen problemer med at anbefale en operation«, siger Ellids Kristensen og fortsætter: Beror på et skøn »Men så er der andre, der i mange år lever i rollen som det køn, de er født som. Mange af dem bliver gift og får børn og har haft stor fornøjelse af deres kønsorganer. De er også plaget af deres tilstand, men af og til er det tvivlsomt, om tilstanden bliver forbedret af en operation«. Hvordan kan I gøre jer til dommere over, hvornår man lever lidelsesfuldt eller ej? »Vi må jo på bedste måde, sammen med patienten, danne os et indtryk af situationen«. Er I ikke bekymrede for, at I nogle gange afviser patienter, der virkelig ønsker en operation?

»Vores vurdering vil altid bero på et skøn. Internationale erfaringer viser, at mange af dem, der allerede har levet et aktivt liv med deres medfødte kønsorganer, har stor risiko for at fortryde en operation. Personligt synes jeg, det er værre, hvis man opererer en, der ikke skulle have været opereret«, siger Ellids Kristensen. DF rejser sagen politisk Birthe Skaarup (DF), formand for Sundhedsudvalget, vil nu rejse sagen over for sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Hun vil blandt andet diskutere, om Rigshospitalets monopol på området skal brydes, så også de privatpraktiserende sexologer kan blive hørt i vurderingen af, om en patients ønske om operation skal følges.