Forurening truer fiskeri

Kulingen i Østersøen kunne ikke komme mere ubelejligt. Hvis ikke det havde været for det hårde vejr, havde det været muligt at pumpe langt det meste af de 190.000 liter råolie op igen, som onsdag nat flød ud i Østersøen sydøst for Møn. Ifølge fuldmægtig i Miljøstyrelsen Ivan Andersen findes der gode muligheder for at afværge den helt store katastrofe, hvis ellers vejret ville samarbejde. Hvis kulingen fortsætter, kan resultatet blive et ødelagt fiskeri i store dele af Østersøen. »I øjeblikket gør vejret det vanskeligt i Østersøen, men under optimale forhold ville man kunne pumpe 90-95 pct. op. Det har man set eksempler på tidligere«, fortæller han. Flydespærringer Jo mere det blæser, og jo større bølgerne er, jo hurtigere vil olien blive fortyndet, og jo sværere er det at pumpe den op igen. Første fase i en olieforurening på havet består i at afspærre olien fra at brede sig ved hjælp af flydespærringer. Eventuelt forsøger man også at hindre, at olien flyder ind mod land, men i nogle tilfælde kan det være en fordel, hvis olien driver på land, forklarer Ivan Andersen. »Hvis olien driver ind på en fin sandstrand, som dem, der findes på den jyske vestkyst, så kan det være nemmere at samle den op, end det er ude på et oprørt hav, men hvis olien driver ind på en utilgængelig kyst med skrænter og store sten, så vil det blive meget vanskeligere at samle olien op«, oplyser han. Ved de aktuelle temperaturer vil op mod en fjerdedel af olien fordampe i løbet af det første døgn. Ved mere sommerlige temperaturer ville det være ca. 40 pct. af olien, der ville fordampe. Den del af olien, der ikke fordamper, og som heller ikke bliver pumpet op, vil efterhånden blive fortyndet til små oliepartikler, som lægger sig som et fint lag på havbunden. Truer fiskeri Mange mikroorganismer er i stand til at spise oliepartiklerne og nedbryde den, men ved større olieforureninger vil olien bevæge sig hele vejen op igennem fødekæden. Ved en olieforurening af det omfang, som aktuelt er tilfældet i Østersøen sydøst for Møn, er der risiko for, at fiskene i området bliver uspiselige, fordi de kommer til at smage af olie. Ifølge Ivan Andersen, er der risiko for, at olieforureningen på lidt længere sigt vil ødelægge fiskeriet i den del af Østersøen. Det var også konsekvensen ved den værste miljøkatastrofe på havet nogensinde, da supertankeren Exxon Valdez i 1989 forliste ud for Alaskas kyst. Ved andre store oliekatastrofer har det vist sig, at fiskene er forsvundet fra området i en årrække. Faren for, at de 190.000 liter råolie i Østersøen får en forstyrrende virkning på havmiljøet, er ekstra stor, fordi Østersøen er et næsten lukket havområde. Derfor mener Ivan Andersen også, at anvendelsen af kemikalier for at opløse olien er udelukket. »Der findes en række kemikalier, der kan ophæve overfladespændingen i oliepølen og få olien til at sprede sig og hurtigere blive fortyndet, men det er jeg bestemt ikke tilhænger af i Østersøen«, siger han.