Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bragt sindene i kog hos akademikerne efter, at hun har meldt ud, at de bør være parate til at arbejde i Netto, hvis de ikke kan finde arbejde inden for deres eget fag.
»Jeg er meget overrasket over ministerens udmelding, for den vidner desværre om, at Mette Frederiksen ikke aner, hvad der er sket på uddannelserne og med akademikerne«, siger Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening til politiken.dk.



























