Det lyder besnærende: Vis mig dine gener, og jeg skal sige dig, om du har en særlig risiko for at få diabetes.
Lidt for besnærende, måske. For selv om det nye fund af en håndfuld gener, der disponerer for diabetes 2, er et kvantespring i forskningen, er vejen til en egentlig gentest, der kan benyttes til store dele af befolkningen – måske op mod 800.000 mennesker – fortsat lang og stenet. Det siger den danske forsker, professor Oluf Borbye Pedersen, Steno Diabetes Center i Gentofte.




























