Danmark er forberedt på en ny tsunami

Danske statsborgere i udlandet skal ikke lades i stikken i katastrofesituationer. Det lover Udenrigsministeriet, der har forbedret sit kriseberedskab. »Vi vil kunne reagere meget mere effektivt, når der opstår kriser. Vi har fået forbedret vores strukturer, og så har vi lært, at vi hellere skal sende for mange af sted end for få. Vi må så leve med, at pressen kritiserer, at vi kommer til at sende flere af sted, end der måske viser sig at være behov for«, siger Lars Thuesen, chef for Udenrigsministeriets borgerservice. Manglende mandskab Sammen med de danske ambassader er ministeriet blevet kritiseret voldsomt for en for langsom og for dårlig indsats ved tsunamien. Og i slutningen af maj viste Udenrigsministeriets interne evaluering af tsunamiindsatsen da også, at mange ting kunne være gjort bedre. De største problemer var manglende mandskab og koordinering med andre aktører, samt at ministeriet slet ikke var gearet til at informere de pårørende. Pris: 10 mio. kroner Ministeriet foreslog selv en række tiltag, som nu er blevet til virkelighed og koster 10 mio. kr. på næste års finanslov. Med oprustningen vil Udenrigsministeriet i løbet af få timer efter en katastrofe samle en stab af repræsentanter for ministeriet og fra rejseselskaber, alarmselskaber, lufthavne og forsikringsselskaber. De skal planlægge og koordinere den danske indsats, og det er allerede afprøvet tre gange - ved bombesprængningerne i London og Egypten i sommer og ved angrebet på Bali i oktober. »Det var planen at gennemføre øvelser af det nye beredskab, men virkeligheden overhalede os. Både i London og Sharm el-Sheikh reagerede vi prompte og fik forstærket vores ambassader, så de havde de nødvendige hænder«, siger Lars Thuesen.

Global trend
Hvorfor var det beredskab ikke på plads inden tsunamien?

»Vi er ikke tidligere blevet kritiseret for vores beredskab. Indtil tsunamien viste det sig tilstrækkeligt, men der var vel ingen, der kunne forudse en så enorm naturkatastrofe med så mange danskere involveret. Og så er det en global trend, at der stilles større krav til myndighedernes krisehjælp, og det er jo langtfra unikt, at vi i Danmark ikke kunne leve op til forventningerne«, siger Lars Thuesen. Større beredskab Heller ikke Røde Kors, den største bidragsmodtager, mener, at den akutte håndtering af tsunamikatastrofen kunne være meget bedre. Men sker en lignende katastrofe i morgen, er man langt bedre klædt på til at løse opgaven. »Vi synes, det gik meget godt, idet vi undgik epidemier og ingen led unødvendig skade. Men vi har lært, hvordan vi kan gøre det bedre«, siger Anders Ladekarl, der er chef for Dansk Røde Kors' internationale afdeling. Det akutte beredskab har først og fremmest været for tyndt. I dag er udrykningsenheden i de danske nødhjælpsorganisationer markant større og bredere, så lejre, distribution af nødhjælp og krisepsykologiske programmer kan etableres på ganske få dage. Beredskabet blev testet ved jordskælvet i Pakistan og ved hungersnøden i Niger. I løbet af den første uge efter jordskælvet blev 30 medarbejdere sendt til Pakistan alene fra Dansk Røde Kors, mens kun omkring 15 blev sendt til de tsunamiramte områder i dagene efter anden juledag sidste år. 'En god øvelse' Nøgleordet er hurtighed. »Vi har lært, at det ikke nytter at vente på, at andre træffer beslutningen. Du får et helvede, hvis der ikke reageres inden for de første 24 timer. I dag tænker man ikke på at etablere et beredskab - man gør det«, siger Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening. Samme melding lyder fra charterselskabet Star Tour. »Man kan sige, at det i gåseøjne var en god øvelse for os. Vi er nu bedre klar over, hvordan vi skal koordinere vores indsats under en katastrofe, og så har vi ikke mindst et samarbejde med Udenrigsministeriet nu. Vi måtte undvære dem i to et halvt døgn efter tsunamien, men vi er trygge ved, at de er klædt godt på nu«, siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling. Striden om, hvorvidt regningen for hjemsendelse af danskere skal ende hos det offentlige eller det private, er dog stadig ikke blevet løst, selv om kommunikationen er blevet væsentligt bedre. En bedre dialog Ved selvmordsbomberne, der dræbte mindst 88 i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh i juli måned, måtte rejseselskaberne til deres store utilfredshed betale for og sørge for hjemsendelsen af danske turister, fordi Udenrigsministeriet ikke vurderede, at det var livsfarligt at blive på feriestedet. »Vi har en meget bedre dialog, men hjemtransporten er stadig et udestående. Nogen skal jo betale regningen«, siger Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening.