Læger kritiserer depressionstest

Praktiserende læger får med deres nye overenskomst et særligt honorar for at bruge skemaer til at stille diagnosen depression og måle, hvor alvorlig den er. Men de skemaer, som bruges, er slet ikke gode nok, og resultatet kan meget vel blive, at alt for mange mennesker udstyres med en depressiv diagnose. Det mener to læger fra Afdeling for Almen Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab i København, lægerne Hanne Thorsen og John Brodersen, der begge forsker i brugen af spørgeskemaer. Kan føre til overdiagnosticering »Jeg er også selv almen praktiserende læge, og i den egenskab er jeg bekymret for, at en udvidet brug af disse skemaer vil føre til overdiagnosticering af depression. Og som forsker er jeg bekymret for, at man bruger redskaber, der slet ikke er præcise nok«, siger John Brodersen. De to forskere har sammen med en kollega lavet en undersøgelse, der sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved de skemaer, som anvendes i dag. De peger bl.a. på, at de ikke er videnskabelig afprøvet til brug i almen praksis. Ikke testet nok Seniorforsker Hanne Thorsen, der selv er specialist i spørgeskemaer, sammenligner med et apparat til at måle blodtryk. »Kunne man forestille sig, at lægerne brugte sådan et apparat, uden at det var testet i alle ender og kanter for, om det nu også målte korrekt? Det kunne man næppe«, siger hun. Begreb på en glidebane Brugen af antidepressiv medicin er nærmest eksploderet herhjemme i de seneste år. Sidste år var 290.000 danskere i medicinsk behandling for depression. Hanne Thorsen og John Brodersen mener, at det høje tal hænger sammen med, at depressionsbegrebet er kommet ud på en glidebane. Nedtrykthed Frem til 1994 var et af kriterierne for diagnosen en depressiv tilstand, som var afgjort unormal for personen, til stede næsten hele tiden og i det store og hele upåvirket af omstændighederne. Det er i dag erstattet med et kriterium, der blot hedder 'nedtrykthed'. »Og hvis man med nedtrykthed som udgangspunkt krydser af på et spørgeskema, der bl.a. indeholder spørgsmål om almindelige ting som søvnbesvær, træthed, appetit og manglende interesse for daglige gøremål - så kan vi alle sammen ende med at være deprimerede«, siger John Brodersen. 'Simplificeret' »Skemaer kan aldrig erstatte den praktiserende læges kendskab til patienten. Og jeg er alvorligt bekymret for, at man ved brug af den slags simplificerede skalaer begynder at behandle på folk, der måske blot er ude i en krusning på livet. Risikoen for, at disse målemetoder bruges ukritisk, stiger, når de praktiserende læger nu skal til at belønnes for at bruge dem«. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler imidlertid i en vejledning om depression fra sidste år, at de praktiserende læger bruger netop den slags skemaer, som de to forskere angriber. 'Et godt værktøj' »Det er på den baggrund, vi nu har sat særligt honorar på anvendelsen af disse testmetoder«, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation Jørgen Lassen. »Vi mener, de er gode værktøjer til at 'fange' flere med depressioner og få dem sat i den behandling, de har brug for«. Jørgen Lassen er ikke bange for, at anvendelsen af depressionstest og - skalaer vil føre til overbehandling. Patientkontakt »Det vil stadig være kontakten mellem patient og læge og lægens ofte mangeårige kendskab til patienten, der er det vigtigste, når der skal stilles en diagnose. Og det vil være angribeligt, hvis man bare krydser et skema af. Men i tilfælde, hvor man som læge er i tvivl, kan en depressionstest være et godt værktøj«, siger han. John Brodersen er enig i, at der kan være mange patienter, som i dag ikke får den behandling for depression, de kunne have glæde af. »Der er helt sikkert en del underbehandling af depression. Men de fleste af de tilfælde skyldes, at patienterne slet ikke søger hjælp, så dem hjælper skemaerne ikke. Derimod vil en udvidet brug af depressionstest fange dem, som af en eller anden grund har problemer med deres livskvalitet eller velbefindende, og det hjælper medicinen ikke på«, siger han. Medicinalfirmaer meget ivrige John Brodersen peger på, at ikke mindst medicinalfirmaerne har været meget ivrige for at udvikle spørgeskemaer til brug for at stille diagnosen depression. »Det er da påfaldende, at samtidig med, at der udvikles ny medicin til behandling af depressive symptomer - så skrider også hele depressionsbegrebet«, siger han. Depression og lægernes rolle i diagnosticering og behandling af tilstanden har længe været et varmt emne i lægekredse. Derfor er det også valgt som tema for åbningsdebatten, når Lægeforeningen på mandag åbner de årlige Lægedage, som er et fem dages efteruddannelsesprogram for læger.