Mange gravide melder sig syge

Bækkenløsning, blødninger, plukveer, rygsmerter, kvalme. Svangerskabet kan have sine bivirkninger, og det kan aflæses på statistikkerne. Sygefravær i graviditeten er i dag mere reglen end undtagelsen. Op mod halvdelen af alle gravide, danske kvinder skønnes at have et kortere eller længere sygefravær i graviditeten. Fraværsårsagerne rubriceres under graviditetsgener. Det kan mærkes ude på arbejdspladserne, hvor 12 ugers fravær per gravid anslås at være det gennemsnitlige. Er vore dages gravide mere pjevsede end deres mødre, eller ønsker stadigt flere at benytte graviditeten til at tage en slapper fra en stresset tilværelse? Embedslæge Agnete Tophøj, Fyns Amt, har skrevet ph.d. om gravide og sygefravær. Hendes konklusion er, at der ikke findes enkle svar på det stigende og massive sygefravær blandt gravide. Fokus på egenomsorg »Det er et utroligt komplekst område, hvor der i øvrigt kun findes meget lidt forskning og meget lidt statistik. Men et hovedtræk er nok, at vi i dag fokuserer meget mere på vores egenomsorg end tidligere. På en måde passer vi bedre på vores graviditet end før, opfatter den måske som lidt mere værdifuld end tidligere. Det hænger sammen med, at rigtigt mange børn er planlagte som udprægede ønskebørn, og så passer man nok lidt bedre på sig selv i svangerskabet«, siger Agnete Tophøj. Agnete Tophøj understreger, at der ikke er dokumentation for øget sygelighed generelt blandt gravide, og at det ikke kan forklare det stigende fravær fra arbejdspladserne blandt de vordende mødre. »Lægerne har vel også en rolle i dette her. Nogle vil utvivlsomt gerne være med til at beskytte kvinden. Vil hun fraværsmeldes, så bliver hun det - også selv om det måske af og til er lige på kanten. Men fænomenet har desværre en social slagside. Det viser sig nemlig, at de kvinder, som måske har allermest brug for en fraværsmelding i graviditeten, ikke får det. Omvendt bliver de kvinder, som i forvejen har de længste orlovsrettigheder, fraværsmeldt tidligst, hyppigst og længst«, siger Agnete Tophøj. Koster halv milliard Agnete Tophøjs forskning viser, at det koster det offentlige mindst en halv milliard kroner årligt at betale dagpenge til kvinder, som er fraværsmeldt i graviditeten. Men de samlede økonomiske omkostninger er reelt langt større, siger hun. De praktiserende lægers formand, Jørgen Lassen, har også noteret sig et stigende sygefravær blandt gravide. »Jeg tror, en del af forklaringen er, at de førstegangsgravides gennemsnitsalder er steget til ca. 29 år. For 20 år siden var fødealderen væsentligt lavere«. »Kvinderne bliver altså senere gravide, og det er i sig selv en biologisk belastning. Derfor kan mange føle det for anstrengende at skulle arbejde på fuld tid i graviditeten. Men sygelighedstærskelen er nok også faldet. Vi finder os i mindre, end vi gjorde før i tiden«, siger Jørgen Lassen. Hold på de gravide Jørgen Lassen mener, at arbejdspladserne ikke gør nok for at bevare de gravide i beskæftigelse. »Holdningen er blevet mere strømlinjet - man kan ikke hele tiden gå og tage hensyn til de gravide. Mit indtryk er, at de mange steder nærmest opfordres til at lade sig sygemelde, og så er det unægtelig lidt svært for os læger ikke at skrive en sygemelding«, siger Jørgen Lassen, der opfordrer arbejdspladserne til at udvise større fleksibilitet over for de gravide. Fra tunge arbejdspladser Det er lige præcis, hvad man er i fuld gang med i Vejle Kommune. Her blev 40 procent af de gravide sygemeldt i løbet af deres graviditet på grund af graviditetsgener. De fleste sygemeldinger kom fra de »tunge« arbejdspladser på ældreområdet, i hjemmehjælpen og i daginstitutionerne. »Vi besluttede derfor at lave en graviditetspolitik, som vi lancerede i januar 2002. Udgangspunktet er, at det er positivt, at vore medarbejdere bliver gravide. Det betyder, at vi nu går i dialog med den enkelte gravide medarbejder, og at graviditeten indgår i den daglige tilrettelæggelse af arbejdet«, siger Kirsten Buch Poulsen, der er personalechef for kommunens 5.000 ansatte. »Jeg tror, det er vigtigt, at de gravide føler, der gøres noget for dem. Ellers vender de ryggen til og lader sig sygemelde. Og ofte er det ganske små ting, der skal til. For eksempel at der indrettes hvilerum, eller at den gravide får mulighed for at tage en pause midt på dagen«, siger Kirsten Buch Poulsen. Vejle Kommune har endnu ikke evalueret graviditetspolitikken og har derfor ikke tal for et eventuelt fald i sygefraværet.