Kursskifte. Markant ændring. Lovliggørelse af ulovlig praksis.
Landets handikaporganisationer går til biddet i deres kritik af et nyt lovforslag fra regeringen om hjælpen til handikappede og udsatte borgere. Lovforslaget tillader kommunerne ikke kun at se på borgerens behov, når for eksempel en handikappet søger om en ledsager, når udviklingshæmmede børn skal i specialbørnehave, eller når en psykisk syg skal have et hjælpemiddel. Fremover må kommunerne også se på økonomien og formulere et serviceniveau, som også må indgå i vurderingen. Men handikaporganisationerne frygter, at økonomien kommer til at fylde for meget – og at den hjælp, de allersvageste får, kommer til at afhænge af kommunens økonomi. »Når man giver den økonomiske prioritering større vægt, så bryder man med lovgivningens intention om at lette den daglige tilværelse«, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. Frygt for lavere standarder I lovens bemærkninger står ellers, at forslaget bare beskriver gældende praksis, men det foruroliger ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen, Bente Juul Röttig. Hun mener, at økonomien allerede i dag fylder mere i den kommunale sagsbehandling, end loven tillader, og hun frygter, at den med den ny lov kommer til at fylde endnu mere. I foreningen oplever de nemlig allerede i dag, at kommunernes serviceniveauer kan betyde, at borgerne får et ensartet tilbud frem for et tilbud, som afspejler deres behov. For eksempel er der en tendens til, at borgere, der har en hjælpeordning, bliver mødt med et udspil om, at otte timers aktivitet uden for hjemme er det, som tilbydes, og at det individuelle skøn dermed er sat ud af kraft.
