Politiet advarer nysgerrige: »Lad være at tage derud, det er spild af tid«

SPRÆNGNING. Beboere fra 312 lejligheder i højhusene Agerkær og Ruskær i Rødovre blev nytårsdag 2007 evakueret på grund af en kraftig storm.
SPRÆNGNING. Beboere fra 312 lejligheder i højhusene Agerkær og Ruskær i Rødovre blev nytårsdag 2007 evakueret på grund af en kraftig storm.
Lyt til artiklen

Politiet opfordrer nysgerrige, der gerne vil se sprængningen af to højhuse i Rødovre, til at blive hjemme.

Flere veje spærres af, man kan ikke parkere i området og eventuelt hensatte biler bliver fjernet for ejers regning, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Nysgerrige skal istedet se det på tv eller her på politiken.dk, hvor vi sender live-tv fra klokken 11.45.

»Lad være at tage derud, det er spild af tid. Det bliver ikke muligt at komme tæt på og se noget. Det bedste udsyn er hjemme foran tv’et«, siger Michael Kristiansen.

»Det der med at tage derud og stille campingbordet op, det kan de godt glemme. Det kan ikke lade sig gøre«.

Roskildevej lukkes af
Nedrivning af to højhuse i Rødovre medfører spærrede veje og omlægning af busser og tog.

Brøndby Øster station og Rødovre station vil søndag er lukket for adgang fra kl. 10 og frem til sprængningen er overstået. Der bliver indsat busser mellem Hvidovre Station og Glostrup Station.

Buslinje 6A, 21, 123, 161 og 200S vil alle blive omlagt på i dag. De forventes alle at kunne køre normalt i morgen.

For biltrafikken vil flere veje blive påvirket.

DOKUMENTATIONLæs mere om ændringer(eksternt link)

Roskildevej mellem Avedøre Havnevej og Brøndbyøstervej forventes at blive afspærret kort før sprængningen, som er planlagt til klokken 12, og åbnet igen, når sprængningen er overstået.

Vejene inden for ydre afspærring blev spærret fra klokken 8 i morges og vil være spærret frem til nedrivningen er overstået. Det drejer sig om Agerkær, Ruskær og Storekær. Nørrekær blev afspærret klokken 10.

Avedøre Havnevej mellem Nørrekær og Park Allé forventes at være afspærret fra klokken 11 og frem til sprængningen er overstået.

På grund af sprængningen kan der opstå en støvsky. Støvet er ikke farligt, men kan virke ubehageligt, når det passerer.

Hvis beboere opholder dig udendørs i vindretningen under nedrivningen, rådes de til at vende ryggen til skyen, holde hånden over munden og lukke øjnene, hvis du vil undgå støvpartikler i mund og øjne.

Mere end 50 år gamle
Klokken 12 bliver de to højhuse, der har navnene Ruskær og Agerkær, sprængt i luften.

Ruskær har 13 etager og er 37 meter højt. Agerkær har 15 etager og er 42 meter høj.

LÆS MERE

Naboer er evakueret før højhuse sprænges i luften

Ialt var der 312 lejemål i de to ejendomme, der blev bygget i 1954 og 1956. Dengang var de et særsyn, men de sidste år har de blot ventet på at blive revet ned: Boligforeningen AAB, der ejer dem, vurderede, at en nedrivning var billigere end en renovering.

Evakuerede beboere

De seneste år har de to højhuse haft en turbulent tilværelse. Nytårsdag i 2007 blev beboerne i de to højhuse evakueret, fordi det stormede. Man frygtede, at de to bygninger kunne styrte sammen.

Boligforeningen AAB, der ejer husene, besluttede derfor, at bygningerne ikke skulle renoveres, men rives ned.

LÆS OGSÅ Rødovre-højhuse rives ned for at spare 300 millioner

Senest har Statens Byggeforskningsinstitut afvist, at husene kan styrte sammen.

Men AAB fastholder, at de skal rives ned, fordi det er billigere end at renovere dem.

Beregninger har tidligere vist, at en renovering vil koste 350-450 millioner kroner, og det er for dyrt, også for Landsbyggefonden, der støtter renoveringer af almennyttige boliger.

FACEBOOK

Pia Buhl Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her