Anklager kræver rekordlange fængselsstraffe i terrorsag mod JP/Politikens Hus

Lyt til artiklen

De fire mænd, der i dag er kendte skyldige i terror, SZ, MD, MA og OA bør få meget fængselsstraffe.

Det mener anklagemyndigheden, der netop har afsluttet sin procedure.

Retten i Glostrup har i dag fundet det bevist, at de fire er skyldige i terrorisme - og til dels terrorforsøg.

Anklager Gyrithe Ulrich understregede under sin procedure, at straframmen for sagen var livstid, men at man måtte læne sig op ad Højesterets afgørelser i tidligere terrorsager.

LÆS MERE De danske terrorsager

I den såkaldte Glostrupsag fik en ung mand 7 års fængsel. I sagen om angrebet mod tegneren Kurt Westergaard, lød dommeren til den skyldige på 10 års fængsel. Og i Vollsmosesagen blev tre idømt domme på henholdsvis 12, 12 og 5 år, ligesom Københavns Byret har idømt den etbenede tidligere bokser Lors Dukajev 12 års fængsel, forklarede Ulrich blandt andet.

»Vi kan lægge til grund, at terrorforsøg straffes med 12 års fængsel«, konkluderede Gyrithe Ulrich på den baggrund.

Samtidig understregede hun, at der i drabssager med mere end én dræbt normalt idømmes livstid.

Denne terrorsag adskiller sig
Gyrithe Ulrich lagde desuden vækt på den omstændighed, at denne terrorsag adskiller sig fra andre terrorsager, idet den var nært forestående, og at de skyldige allerede var draget afsted med våben og havde gjort sig klar til angreb.

Anklagemyndigheden betragter det desuden som en skærpende omstændighed, at de tiltalte var i besiddelse af særligt farlige våben.

Anklagemyndigheden krævede ikke under 16 år til MD, som betragtes som en af hovedmændene.

OA og MA har væsentlige funktioner og har deltaget i forberedelserne og anklagemyndigheden mente derfor, at de burde få samme straf som MD - altså 16 års fængsel, dog ikke under 14.

SZ, der står af på halvvejen til Danmark den dag gruppen begiver sig mod Danmark, gør intet for at standse de andre i gruppen. Anklagemyndigheden fandt ikke, at der var nogen formildende omstændigheder, og vil lade retten afgøre, hvorvidt han skal have 16 år eller mindst 14 år.

Forsvarer kræver fire-fem år
SZ's forsvarer, Kaare Traberg Schmidt, sagde efterfølgende, at de andre i gruppen tydeligvis giver udtryk for, at hans klient »ikke vil«, og Traberg Schmidt konkluderede, at hans klient fik kolde fødder, og at han rolle var »underordnet, når først musikken begyndte at spille«. Han krævede på den baggrund mellem fire og fem år til sin klient.

De fire har siddet fængslet siden 29. december 2010 - i begyndelsen sad de alle fire i isolation. De fire vil alle blive udvist af Danmark efter endt afsoning. Ingen af dem har i dag protesteret over det.

Bevismateriale med omkring 1.800 aflytningsfiler
De fire blev anholdt 28. december 2010. Tre af dem i en lejlighed i Herlev, den fjerde i en lejlighed i Stockholm. Begge lejligheder har været overvåget af politiet, og bevismaterialet mod de fire bød således på omkring 1.800 aflytningsfiler.

Henrik Stagetorn, der er forsvarer for MD, sagde efter anklagerens procedure, at han som udgangspunkt mener, at hans klient skal have 10 år eller maksimalt 12 års fængsel, idet der ikke er nogen formildende eller skærpende omstændigheder.

Thorkild Høyer, der er forsvarer for MA, sagde, at det ikke var korrekt, når anklageren konkluderede, at et angreb var nært forestående.

»Af aflytninger fremgår det blot, at man ville se på stedet«, sagde han.

FAKTA

Fakta: De danske terrorsager

Han understregede samtidig, at hans klient havde haft en »underordnet rolle«, idet MA kom ind sent i forløbet - »umiddelbart før køreturen« mod Danmark. Han mente derfor, at mellem fire og fem år, ville være passende straf at idømme hans klient.

»Mere er der ikke dækning for i den gældende retspraksis«, understregede han.

Forsvarer: Min klient slæbt inde i det her

Carsten Halle, der forsvarer den sidste og fjerde mand i gruppen, OA, karakteriserede også sin klients rolle som »underordnet« og »en medløber«.

»Min klient er kendt skyldig. Det, han er kendt skyldig i, er at være med på turen«, lød det blandt andet fra Carsten Halle.

»Intet tyder på, at han skulle have terrorlignende tendenser«, sagde Carsten Halle.

»Han er bllevet slæbt ind i det her. Det er ikke ham, der har talt om våben eller foretaget konkret planlægning«, lød det videre.

Carsten Halle bad på den baggrund om fem og maksimalt otte års fængsel til sin klient.

LÆS OGSÅ Fire kendt skyldige i terrorplaner mod avishus

De fire er alle fundet skyldige i planer om et angreb, der formentlig skulle ramme JP/Politikens Hus. Ifølge anklagemyndigheden var det et arrangement i Politikens Hus 29. december, Årets Fund, hvor danske sportsudøvere skulle hædres af blandt andre kronprins Frederik, der var udset som mål.

Under retssagen har anklagemyndigheden desuden forklaret, at de fire mænd havde planer om at angribe et tilfældigt familiehus i Danmark, hvis ikke det kunne lykkes at komme ind i JP/Politikens Hus.

FACEBOOK

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her