Ifølge Amy selv er hun blevet slået, sparket og skubbet af sine adoptivforældre, mens hun var hos dem. Også hendes lillesøster er blevet udsat for hårdhændet behandling.
Næstved Kommune, som ellers har indgivet en vifte af anmeldelser mod plejefamilien, anmelder aldrig sagen til politiet.
Men det har kommunen pligt til, siger professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher: »Især hvis det drejer sig om systematiske tæv af børn, er det jo en overtrædelse af straffeloven. Loven bør anvendes og specielt af kommunen, som har ansvaret for at lægge en linje i sådanne sager«.
Vigtigt for Amy at anmelde
Amy fortæller, allerede umiddelbart inden hun bliver fjernet fra sine adoptivforældre, at hun bliver slået. Adoptivforældrene forsikrer, at de kun har skubbet og dasket i pressede situationer. Sagsbehandleren vurderer, at der hersker tvivl om alvoren, og går ikke videre til politiet.
Da Amy kommer til plejefamilien, fortæller hun dem om mange detaljerede voldsepisoder i hjemmet. Og det er meget vigtigt for Amy selv, at kommunen følger op på sagen, for hendes store bekymring er, at nu, hvor hun ikke er i hjemmet, skal det gå ud over hendes lillesøster i stedet.
Derfor spørger Amy vedvarende til, om volden er anmeldt. Med hjælp fra sin plejemor får hun arrangeret et møde på kommunen, hvor hun igen udførligt og detaljeret fortæller om den behandling, hun har været udsat for. Blandt andet har hun været på hospitalet, fordi adoptivfaderen havde siddet oven på hende med et knæ i brystet, så hun fik et bukket ribben.
Men igen beslutter kommunen at holde sagen for sig selv. Ifølge kommunens egne notater er det »besluttet ikke at anmelde voldsepisoderne, da det vurderes at ville være en hård belastning for Amy at skulle igennem en anmeldelsessag, da der ikke er konkrete beviser«.
Kirsten Ketscher er stærkt kritisk over for kommunens linje:
»Det er desværre en stil, vi ser hos kommunerne, at de tror, de kan sidde og spille overdommer. Når man bliver gjort opmærksom på, at der er øvet vold mod et barn, kan man ikke sidde og tælle på fingrene«, siger hun.
At det er en belastning for barnet, er ikke nogen undskyldning for ikke at melde det, understreger Kirsten Ketscher.
»Politiet må afgøre, om det skal efterforskes, eller det er for bagatelagtigt eller svært at bevise. Politiet har forstand på at efterforske forbrydelser, det har kommunen ikke«, siger hun.
Ifølge kommunens egne sagsakter omfatter volden mod Amy »at slå, tage kvælertag, skubbe, sparke, tale grimt og nedladende, true om børnehjem, hvis ikke Amy opfører sig ordentligt, samt at vise Amy verbalt og nonverbalt, at hun ikke er ønsket i familien«.
Børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune Per B. Christensen vil ikke svare på, hvorfor kommunen ikke går videre med sagen til politiet.
»Jeg kan ikke kommentere på det af hensyn til tavshedspligten«, siger han.
Kommunen indhenter dog en statusudtalelse på Amys lillesøster. Den giver ikke anledning til bekymring, da den nu femårige pige er i trivsel, og der er således ikke behov for at iværksætte en egentlig børnefaglig undersøgelse, vurderer sagsbehandleren.
Amy melder selv sagen
Amys plejemor har af kommunen udtrykkeligt fået at vide, at hun ikke skal involvere sig i sagen om en eventuel politianmeldelse – det skal kommunen nok tage sig af.
Men da hele situationen spidser til, og det er lige oppe over, at Amy skal flyttes til en døgninstitution, følger hun alligevel Amy hen på Næstved Lokalpolitistation for at indgive anmeldelse. Amy når akkurat at blive videoafhørt, to dage før hun på dramatisk vis bliver hentet af kommunen.
Politiet efterforsker sagen og indkalder begge adoptivforældre til afhøring. Under afhøringerne erkender de, at de er kommet til at »daske« til Amy i afmagt og frustration.
Men der er gået over 11 måneder. Der er ingen direkte vidner og ingen tekniske beviser i sagen, så efter to måneder standser politiet efterforskningen og henlægger sagen. Politiets vurdering er, at der ikke har været forsæt til vold, og at der ikke er udsigt til, at adoptivfaderen vil blive dømt for vold ved en retssag.
Amys adoptivforældre ønsker ikke at medvirke i artiklen. I en udtalelse skriver de blandt andet: »Vi genkender på ingen måde Politikens udlægning af sagen. For at beskytte vores familie ønsker vi ikke, at sagen skal udspille sig i medierne. Vi elsker vores datter og samarbejder med relevante myndigheder«.
fortsæt med at læse
