Pigerne dropper idræt

Mange børn og unge dropper idrætstimerne i folkeskolen. De bliver fritaget fra de to ugentlige lektioner i idræt ved at få deres forældre til at skrive under på, at de ikke behøver at deltage i idrætstimerne. Det er blevet et stort problem i blandt andet Frederiksberg Kommune, hvor op imod 50 procent af de unge fra syvende klasse og opefter ikke deltager i idrætstimerne. Et kæmpe problem »I mit arbejde som idrætskonsulent i Frederiksberg Kommune oplever jeg fraværet som et kæmpe problem. Jeg har endda oplevet, at der på en skole var 75 procent af eleverne, som ikke var til stede i idrætstimerne. Idrætslærerne står magtesløse, fordi de fleste af eleverne får opbakning fra deres forældre, som skriver under på, at deres børn ikke behøver at have idræt i skolen«, siger idrætskonsulent i Frederiksberg Kommune, Henrik Sürel, der påpeger, at hovedparten af de fraværende er piger. Årsagerne til, at pigerne ikke har lyst til at deltage i idrætstimerne, er ifølge Henrik Sürel mange. Men han understreger, at mange piger er flove over at vise sig frem i timerne og i det efterfølgende bad, hvis de synes, at de er bare lidt overvægtige. Derudover føler de, at de ikke kan nå at lægge makeup og sætte hår efter et bad før den næste time. »Denne fokusering på udseendet, kroppen og vægt kan jo blive et stort problem. Og det er egentlig forældrenes ansvar, der jo giver børnene og de unge lov til at gøre, hvad de har lyst til. Problemet er, at børn og unge ikke altid kan overskue konsekvenserne af deres beslutninger, hvilket for eksempel kommer til udtryk i den fedmeepidemi, Politiken har beskrevet de seneste dage«, siger Henrik Sürel og understreger, at skolernes ensformige og gammeldags tilbud i idrætsundervisningen også kan have konsekvenser for det ringe fremmøde. I modsætning til idrætskonsulentens beskyldning af forældrene mener Elisabeth Brünnich fra Frederiksberg - der er en af de forældre, som hver uge fritager sin datter fra idræt ved at skrive en fritagelsesnote i hendes meddelelsesbog - at det dårlige fremmøde er skolernes egen skyld. Hun har fritaget datteren fra idræt i næsten alle de otte år, datteren har gået i skole. »Idrætsundervisningen på skolerne er jo forældet, og idrætslærerne er ofte håbløse. Hvis min datter ikke har lyst til at deltage i idræt, skal hun da ikke tvinges til det. Hun synes ikke, det er sjovt at bade med de andre, og føler ikke, at hun gider at spille bold. Motion får hun masser af i sin fritid«, siger Elisabeth Brünnich. Blufærdighed Det er ikke kun i Frederiksberg Kommune, at de unge piger skipper idrætstimerne. I Københavns Kommune oplyser formanden for kommunens idrætslærerforening, Inge Lis Thomsen, at »der i dag er en tendens til en øget blufærdighed blandt de unge piger, der holder sig tilbage med at smide tøjet«. Og også på Fyn, hvor formanden for Dansk Skoleidræt, Lene Mygenfordt, selv er lærer på Søhus Skole i Odense, kan man mærke problemet. »Vi oplever mange fritagelsessedler fra de unge mennesker. Det er ærgerligt, at forældrene ikke gider at tage kampen op mod de unge om morgenen. Men det, at børn og unge ikke bevæger sig nok, kan altså få store sundhedsmæssige konsekvenser for dem senere hen i livet«, siger Lene Mygenfordt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Idrætslærerforening.