Antallet af obduktioner styrtdykker, og Danmark går glip af så meget vigtig viden, at det nu får fagfolk til at slå alarm.
Hvor man i 1985 obducerede 28,4 procent af andelen af naturlige dødsfald i Danmark, blev blot 3,7 procent obduceret sidste år, viser beregninger foretaget af Afdeling for Klinisk Patologi ved Svendborg Sygehus. Det drastiske fald bekymrer ledende overlæge på afdelingen Michael Hardt Madsen.



























