Statsadvokat undersøger ambassadør

Tjetjeniens uofficielle ambassadør i Danmark, Usman Fersauli, risikerer en sag hos den nyoprettede statsadvokatur, der skal tage sig af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Statsadvokat Birgitte Vestberg oplyser, at hun nu vil få fat i en rapport, som den anerkendte russiske mennekeretsorganisation Memorial allerede i 1996 fremlagde for Europarådet. Rapporten blev torsdag omtalt i Politiken, og den beskriver, hvordan russiske krigsfanger i 1995 blev mishandlet, dræbt eller solgt i den fangelejr, som Usman Fersauli havde det politiske ansvar for. »Der er nogle kontante oplysninger i Politiken, som åbenbart står i den rapport, så den vil vi nu få fat i«, siger Birgitte Westberg. Hun oplyser samtidig, at der er påstande om, at der er en anmeldelse på vej mod den tjetjenske 'ambassadør', men at hun endnu ikke har set den. Ifølge statsadvokaten er der endnu ikke taget stilling til, om der er basis for en egentlig efterforskning mod Usman Fersauli. Det spørgsmål afgøres først, når Statsadvokaten har fået yderligere materiale om sagen. Beskyldninger afvises Usman Ferzauli, der kom til Danmark i 1996, afviser beskyldningerne fra Memorial. »Jeg lover mit fulde samarbejde. Jeg skal nu mødes med min advokat. Det er et skridt, jeg er blevet nødt til at tage for at kunne forsvare mig mod sådanne beskyldninger«, siger han. Usman Fersauli har over for pressen forklaret, at han ikke var leder af lejren, men politisk ansvarlig for udveksling af krigsfanger med russerne. »Det er rigtigt, at jeg kom i lejren, og alle ved, at forholdene var elendige. Jeg prøvede at stoppe torturen, men tjetjenere i lejren blev sure på mig, når jeg gjorde det, sagde han i gårsdagens udgave af Politiken. Asyl i to år Tjetjeniens uofficielle ambassadør opholdt sig de første fire år i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse, men fik for to år siden asyl. Efter de nye beskyldninger om hans medansvar for brutale overgreb på fanger vil Udlændingestyrelsen undersøge, om hans asylsag skal genoptages. Udlændinge, der har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller andre grove forbrydelser, er normalt afskåret fra at få asyl. Hvis de ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, får de såkaldt tålt ophold uden rettigheder i lighed med den tidligere irakiske hærchef i Sorø.