Siden Midt- og Vestsjællands Politi i går udsendte en pressemeddelelse om, at de ville finde seks drabssager frem fra gemmerne, har de modtaget fire til fem henvendelser fra borgere.
Og selv om flere af henvendelserne ikke har været givtige i forhold til efterforskningen, da der ikke er tale om nye oplysninger, har de også modtaget et par henvendelser om et drab, de i første omgang ikke ville have kigget nærmere på.




























