Anbefaling af medicinsk kastration

Politiken onsdag: Det bør ikke længere blot være de meget farlige sexkriminelle under forvaring på ubestemt tid, der får et tilbud om medicinsk kastrering. Det siger administrerende overlæge Heidi Hansen fra Anstalten ved Herstedvester på baggrund af sagen fra Vejle-egnen, hvor en 27-årig retarderet mand blev sigtet for seksuelt overgreb og drab på en 4-årig pige i sidste uge. Heidi Hansen ved, at forslaget om flere medicinske kastrationer er kontroversielt, fordi Danmark er berygtet for tidligere tiders uhyggelige praksis med tvangssterilisering af åndssvage. Frivillig kastration »Jeg taler om frivillig medicinsk kastration. Vi har 10- 12 års erfaring med observation af personer, der er blevet medicinsk behandlet mod deres kønsdrift og vi har ikke haft et eneste tilbagefald, hvor de har begået ny seksualkriminalitet, mens de har været under behandling«, siger administrerende overlæge Heidi Hansen. Behandlingen på Anstalten ved Herstedvester er internationalt anerkendt, fordi ingen af patienterne under behandling har begået ny sexkriminalitet. Heidi Hansen forklarer, at omtrent 30 indsatte har været under behandling, og at halvdelen stadig er det. De indsatte på ubestemt tid har meldt sig frivilligt til behandling, fordi det var en mulighed for at komme ud af deres abnorme seksuelle trang, og på længere sigt få hævet forvaringen og dermed komme ud i friheden. »Også for de mindre farlige kunne man overveje at bruge behandlingen i en periode. Man kunne sige, at man skal bruge det i forbindelse med prøveløsladelse«, siger Heidi Hansen. Sprøjte hver 14. dag Den medicinske behandling består af en sprøjte hver 14. dag og virkningen varer cirka tre måneder. »Vi bør have en debat om det her. De fleste, vi har haft under behandling, har været glade for at slippe for deres abnorme sexlyst. Samtidig er det en meget mere lempelig behandling end tidligere, hvor man kastrerede folk ved at fjerne kønskirtlerne, hvilket førte til, at man ikke kunne få kønsdriften tilbage. Det kan man, når man ophører med den nye behandling«, siger Heidi Hansen. Behandlingsdom Heidi Hansen tror ikke på tvunget kastration. Alene fordi læger formentlig vil nægte at tvangsbehandle andre end sindssyge. Den 27-årige mand fra Vejle-egnen fik i 1992 en tidsubestemt behandlingsdom for en sædelighedsforbrydelse. Det var ikke en fængselsdom, men en dom til behandling under forsorgen. Kort før drabet i sidste uge blev manden på initiativ fra Ringkjøbing Amt udsluset fra institutionen Fuglekær i Brejning til egen bolig i den opgang, hvor den fireårige boede. Familie flyttede Den 27-årige har også været anmeldt til Fredericia Politi for et sexovergreb på en femårig vietnamesisk pige i 1996. Denne sag blev henlagt, men pigen og hendes familie valgte at flytte fra området. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Lissa Mathiasen (S), er klar til at diskutere Heidi Hansens forslag om øget adgang til medicinsk kastration. »Det lyder interessant, men må selvfølgelig bero på en grundig lægelig vurdering. Det vigtigste er, at de farlige sexforbrydere ikke får mulighed for at forgribe sig på børn. Men hvis man kan gøre en sådan mand mindre farlig og samtidig hjælpe ham, så er det selvfølgelig det bedste. Det første man tænker på efter en så uhyggelig sag, er jo ikke at hjælpe disse syge mennesker, men på sin vis har samfundet jo svigtet sådan en retarderet mand, og det vil vi gerne rette op på«, siger Lissa Mathiasen. Udvalgsmøde i dag Ringkjøbing Amt, hvor manden kommer fra, og Vejle Amt, hvor manden var anbragt, fremkom mandag eftermiddag med en fælles redegørelse om sagen. Denne redegørelse vil blive suppleret af en uvildig undersøgelse. Amternes fælles redegørelse skal i dag behandles af Ringkjøbing Amts skole- og socialudvalg.