Kun én til at læse godnathistorie og til at hjælpe med lektielæsningen. 40 procent af alle børn i Danmark oplever på et tidspunkt, at familien går i stykker. Og det koster - i hvert fald uddannelsesmæssigt. Det viser ifølge ugebrevet A4 en ny analyse AErådet har lavet. Gælder også akademikere Blandt børn, der vokser op med begge forældre har 13,8 procent ikke fået anden uddannelse end folkeskolen, når de bliver 25 år. Mens tallet for børn, hvis forældre er gået fra hinanden, er helt oppe på 30,6 procent. Og det er ikke forældrenes uddannelsesniveau, som gør udslaget, for billedet gælder også for børn af akademikere. I parfamilier med akademikerbaggrund er det kun 4,2 procent af de 25-årige, som ikke har fået en uddannelse, mens det er næsten dobbelt så mange - 7,8 procent - i tilsvarende familier med skilsmisser, skriver A4. Forklaringen kendes ikke Analysen taler altså sit klare sprog, men den afdækker ikke årsagerne. Flere eksperter vil imidlertid gerne komme med bud på, hvad forklaringerne kan være. Lars Dencik, som er psykologi professor ved Roskilde Universitetscenter, mener, at skilsmissen kan påvirke børnenes livslyst og selvtillid. »At mangle selvtillid kan være helt fatalt i det moderne samfund, der i den grad er bygget op om den enkeltes evne til at træffe selvstændige beslutninger - om alt fra valg af kæreste, hvad man vil i fritiden, og hvilken uddannelse man går i gang med«, siger Lars Dencik til ugebrevet A4. Dårlige skilsmisser er problemet En anden forklaring kommer fra John Halse, der i mange år var formand for foreningen Børns Vilkår. Han mener ikke, at det er skilsmissen alene, der er forklaringen, men mere hvordan forældrene tackler skilsmissen. »Problemet er ikke skilsmisser, men dårlige skilsmisser. Skilsmisser er trods alt en belastning, som de fleste børn kan tackle. Men jo dårligere forældrene er til at håndtere det, desto sværere er det for børnene - også senere i livet«, siger John Halse til A4. Forældrene tager ikke konflikter Men når det er sagt, mener John Halse, dog at skilsmisser påvirker børn, fordi de følelsesmæssigt har meget andet at forholde sig til end skolen. Og så kan bruddet påvirke børneopdragelsen. Det skyldes, at forældrene bliver mere tilbageholdende med at tage de konflikter med barnet, og dermed kræve at barnet gør noget ud af uddannelsen. »Tit bliver det lettere for barnet at køre på frihjul. Forældrene kommer i en rolle som legeonkler, der ikke vil tage konflikter. De ser ikke barnetså tit og vil ikke ødelægge den gode stemning ved at skælde ud. Hvis de unge fjumrer rundt efter 9. klasse uden at komme videre, er der heller ikke den samme forældreenergi til at holde dem på sporet«, siger John Halse til A4. Han mener også, at det ny familiemønster, hvor børnene på skift bor hos far og mor er en del af forklaringen. Det betyder nemlig, at børnene skal bruge psykisk energi til at forholde sig til flere miljøer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























