Terrorister skal have egen ombudsmand i FN

Mens regeringen er i fuld gang med at stramme de danske terrorbestemmelser, arbejder Danmark i FN på at få oprettet en særlig Ombudsmand for mistænkte terrorister. Danmark vil i det nye år fremlægge et konkret forslag i FN's Sikkerhedsråd, der skal gøre det nemmere at blive taget af FN's terrorlister, hvis man er blevet opført på dem ved en fejl. Svært at komme af listen »Måden, terrorlisterne bliver lavet på, er i orden. Problemet er bare, at man kan tage fejl - at der kommer folk på listen, der ikke skulle have været der. Og så er det meget svært at komme af listen igen«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han henviser blandt andet til en sag fra Sverige, hvor en gruppe somaliere kom på terrorlisten, selv om den svenske regering ikke havde nogen konkret mistanke imod dem. »Vores forslag er, man skal etablere en slags Ombudsmand i forbindelse med FN's Sikkerhedsråd, som man kan klage til, hvis man mener, man uretmæssigt er kommet på listen. Så skal denne Ombudsmandsinstitution have mulighed for at sige til FN: 'Se nu at få dem fjernet fra listen'«, siger Per Stig Møller. På høje tid Det er på høje tid, mener folkeretseksperten Jonas Christoffersen fra Københavns Universitet. Selv inden for EU-systemet, der også har terrorlister, er der problemer med retssikkerheden. Det kræver enstemmighed blandt de 25 lande at sætte en person eller organisation på terrorlisten - men det kræver også enstemmighed at pille navnet af listen igen. »I EU-systemet er der heller ingen prøvelse af de efterretningsmæssige oplysninger, som gør, at man kommer på listen. Der er ingen reel juridisk mulighed for at påvirke, hvordan man kommer af. Man kan gå til sin regering og bede om hjælp til at komme af listerne. Men det hjælper nok ikke, hvis man er en kurdisk tv-station i Danmark«, siger Jonas Christoffersen. Samtidig med, at regeringen således peger på, at de internationale terrorlister kan være problematiske, bebuder statsministeren, at det skal gøres strafbart at modtage penge fra folk eller organisationer, der betegnes som terrorister. Ingen modsætning Men statsministeren afviser, at der er nogen modsætning mellem de to ting: »Selvfølgelig indeholder det forskellige problemstillinger, men jeg synes nu alligevel, at man har lov at undre sig over, at det nok er strafbart at give penge til en terrororganisation, men ikke at modtage«, siger Anders Fogh Rasmussen (V). Hul i loven? Det angivelige hul i terrorloven er dukket op i forbindelse med sagen om det kurdiske Roj TV, der mistænkes for at have økonomiske bånd med det kurdiske arbejderparti PKK, der står på både EU's og USA's terrorlister. Justitsminister Lene Espersen (K) har bedt det såkaldte Straffelovråd om at vurdere, om der er tale om et hul i loven, som kan og skal lukkes. For bredt Men folkeretseksperten Jonas Christoffersen opfordrer politikerne til at slå koldt vand i blodet: »Med tv-stationen rammer man måske for bredt, hvis man kriminaliserer modtageren af bidrag fra en organisation, der er på terrorlisten« - hvis det i øvrigt viser sig, at tv-stationen arbejder på et fuldt lovligt grundlag, mener han. »Men det er svært at regulere, og jeg synes, man skal tænke lidt mere over det«, siger Jonas Christoffersen. Fogh: Retsikkerhedsproblemer er små Statsministeren mener ikke, de principielle problemer med terrorlisterne bør bremse dette arbejde. »De retssikkerhedsproblemer, der måtte være i forbindelse med at placere personer på terrorlister, er meget små i forhold til det formål, vi ønsker at opnå - nemlig at begrænse terrororganisationernes muligheder for at virke«, siger Anders Fogh Rasmussen.